Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Mindfulness Baseret Stress Reduktion – 8 ugers program ved det naturskønne Vosnæs

20. september 2022- 16:30 - 19:30

kr.4300

Mindfulness Baseret Stressreduktions kursus
– 8 – ugers forløb ved det naturskønne Vosnæs tæt på Aarhus hos Mindfulness Lene Jensen
https://mindfulness-lenejensen.dk/

Mindfulness i små grupper med fokus på inddragelse af naturen, nærvær, ro og fordybelse.

Jeg har besluttede mig for at lave meget små hold det næste år, så der bliver god tid til fordybelse og nærvær. 7 Personer pr hold.

Du er altid velkommen til at komme på min venteliste hvis du ikke kan deltage på nuværende tidspunkt.

Kursusbeskrivelse

Mindfulness kan hjælpe dig til at være mere i nuet, og kan have en gavnlig effekt på din fysiske og psykiske tilstand. Forskning har vist at et evidens baseret MBSR program kan mindske symptomer på stress, angst og depression, samt forbedre din livskvalitet.

Måske lever du i en hektisk hverdag, hvor du er i aktivitet det meste af tiden. Mindfulness træner dig i at blive mere nærværende, mere til stede i kroppen og i nuet, og være med nuet som det er.

Mange mennesker lider af stress, angst, depression, søvnløshed, kroniske smerter, sygdomme, hovedpine og andre symptomer på, at kroppen og sindet er belastet.

MBSR-forløbet kan være en hjælp i din hverdag til at finde mere ro, velvære og forbedre dit helbred fysisk og psykisk. Mindfulness er også for dig der er rask og som gerne vil lære dig selv bedre at kende og blive bedre til at være i nuet.

På kurset vil du blive introduceret til forskellige meditationsøvelser, som er udviklet af grundlæggeren af Mindfulness, Dr. Jon Kabat-Zinn.

Øvelserne træner din evne til bevidst nærvær i nuet. Dette sker gennem liggende kropsscanning, simple yogaøvelser, siddende meditationer, gangmeditation og øvelser i at være nærværende i dit hverdagsliv.

Undervisningen foregår i en lille gruppe, på 7 personer der mødes en gang ugentligt i mit hjem som også rummer min arbejdsplads. Når vi mødes er det 3 timer af gangen i 8 uger plus en hel dag i stilhed. 30 timer i alt.

Kurset kræver ingen forkundskab til Mindfulness, men det kræver, at du er motiveret for at gennemføre hele forløbet. Du skal dagligt sætte 45- 60 minutter af til Mindfulness træning hjemme, så du får integreret øvelserne i din hverdag, for at få den fulde effekt af kurset.

Mindfulness tilrådes ikke ved aktiv svær depression, psykose eller aktivt misbrug.

Om underviseren

Kurset afholdes af Lene Jensen, som er uddannet ergoterapeut, psykoterapeut (MPF) og mindfulness baseret stress reduktions lærer (MBSR). Hun har 17 års erfaring som selvstædig psykoterapeut med egen praksis, siden 2005. Hendes ypperste kvalitet er hendes nærvær og evnen til at skabe tryghed og ro. Du vil som kursist blive mødt af et varmt hjerte, stor erfaring og et ønske om at lindre din lidelse, så du finder din vej i dit liv.

Lene har den 2 årige uddannelse som MBSR underviser fra Dansk Center for Mindfulness ved Århus Universitet. Hun har afholdt mange forløb i eget regi og underviser pt. i MBSR på klinik for funktionelle lidelser på Aarhus Universitet Hospital. Derudover er hun tilknyttet foreningen for nærværende død, hvor hun sammen med en kollega underviser professionelle på hospice i MBSR.

Udtalelser fra kursister

Udtalelser fra tidligere kursister der har deltaget på et af mine 8 ugers MBSR forløb i Mindfulness

“Jeg har fået rigtig meget ud af forløbet. Jeg har færre perioder, hvor jeg er nede og når jeg har haft dem, har de været kortere. Jeg kan bedre nyde at være sammen med andre mennesker. Jeg har fået en bedre kommunikation med dem, der er tæt på mig. Jeg er blevet bedre til at mærke mine egne grænser. – Kvinde 30 år”

“Jeg har lært at stilhed, ro og meditation gør godt for mig i dagligdagen. Det giver stor glæde at stoppe op og nyde nuet. Jeg har fået gode værktøjer til at håndtere stressede perioder på mit job. – Mand 45 år”

“Det får mine varmeste anbefalinger. Det har været sådan en lille økonomisk investering i forhold til, hvad jeg allerede nu kan mærke, det har givet mig. Jeg ser det som et vendepunkt i mit liv. Jeg har fået kontakt til krop og sjæl, – en kontakt jeg ikke har mærket i mange år. – Kvinde 35 år”

Pris

Pris: 4300,- kr.
Pris: 3800,- kr. for Studerende, og førtidspensionister. Kontakt mig for rabat kode.

Prisen dækker undervisning, guidede meditationer og yoga øvelser, kompendium kaffe, te, og snacks i pauserne.

Inden kurset starter, kontakter jeg dig telefonisk for en forsamtale. Du er også velkommen til at kontakte mig på 28104566 hvis du ønsker yderligere information.

Datoer

– 1. gang: Tirsdag d. 20/9 kl. 16:30 – 19:30
– 2. gang: Tirsdag d. 27/9 kl. 16:30 – 19:30
– 3. gang: Tirsdag d. 4/10 kl. 16:30 – 19:30
– 4. gang: Tirsdag d. 11/10 kl. 16:30 – 19:30
– 5. gang: Tirsdag d. 25/10 kl. 16:30 – 19:30
– 6. gang: Tirsdag d. 1/11 kl. 16:30 – 19:30
– 7. gang: Lørdag d. 5/11 kl. 9:30 – 15:30 (Stilhedsdag)
– 8. gang: Tirsdag d. 8/11 kl. 16:30 – 19:30
– 9. gang: Tirsdag d. 15/11 kl. 16:30 – 19:30

Tilmelding

Du kan læse mere om mig, min baggrund og se en film om MBSR på min hjemmeside her:
https://mindfulness-lenejensen.dk/mindfulness/

Tilmeld dig direkte her:

Kærlig hilsen

Lene Jensen

 

 

Detaljer

Dato:
20. september 2022
Tidspunkt:
16:30 - 19:30
Pris:
kr.4300
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Mindfulness – Lene Jensen
Telefon
28104566
E-mail
lene@mindfulness-lj.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Vosnæsvej 26, 8541 Skødstrup
Vosnæsvej 26
Skødstrup, Aarhus, Østjylland 8541 Danmark
Telefon
28104566
Se Sted hjemmeside