Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

6-ugers mindfulnessforløb i Søften

10. november 2022- 20:00 - 21:30

Guidede meditationer som du kan bruge derhjemme

Vi bliver gode til det vi træner, og vi træner hele tiden noget.

Mange kommer til at træne stress, angst og depression, uden at vide de kan træne glæde, venlighed og nærvær.

Og mange venter med at søge hjælp eller skabe forandringer til de ER udbrændte og deprimerede.

Forandringer behøver ikke være store, dramatiske eller uoverskuelige for at have en reel effekt.

En ændring i, hvad du vælger at fokusere på og hvordan du forholder dig til dine tanker og følelser kan på sigt gøre en stor forskel.

Vil du være med til at træne gode mentale vaner, der styrker din glæde, venlighed og evne til at mærke dig selv?

Indhold
Vi lærer mindfulness fra bunden og med fokus på hvordan det kan bruges i hverdagen. Undervisningen er inspireret af MBSR forløbet og består af masser af praktiske mindfulnessøvelser som kropsscanning, siddende meditation og blid yoga. Der vil også være dialog om øvelserne og det vi opdager undervejs. Hver mødegang har et tema, som vi vil udforske, f.eks. opmærksomhed, behag, ubehag og tanker.

Da forløbet sigter mod at skabe gode vaner i hverdagen, vil du som deltager mellem hver mødegang blive opfordret til at lave korte, daglige øvelser, som kan klares på 2-10 minutter.

Praktisk
Du behøver ikke træningstøj, men det er en god idé at komme i behageligt tøj, der sidder så du kan bevæge dig. Medbring gerne et tæppe og en yogamåtte (eller tykt tæppe som erstatning).

Vi mødes kl. 20.00-21.30 alle 6 gange. Bemærk at vi 2. gang mødes en onsdag.

Datoer:

Torsdag d. 10/11

Onsdag d. 16/11

Torsdag d. 24/11

Torsdag d. 1/12

Torsdag d. 8/12

Torsdag d. 15/12

Holdstørrelse
8-14 deltagere

Alle kan være med uanset erfaring.

Pris
Da der er tale om et pilot-projekt, er grundprisen på 1400 kr. sat lavere end den vil blive i fremtiden.
Hvis du tilmelder dig sammen med en eller flere andre, får I begge/alle 15% rabat.

Tilmelding: [email protected]

Tøv ikke med at tage kontakt hvis du har spørgsmål eller brug for en afklarende samtale, for at finde ud af om forløbet er noget for dig.

For mere information:

AB MindGyms facebook side

Annes LinkedIn profil

Detaljer

Dato:
10. november 2022
Tidspunkt:
20:00 - 21:30
Begivenhed Kategori:

Sted

Kvottrupvej 9, Søften 8382 Hinnerup
Kvottrupvej 9
Hinnerup, 8382 Danmark
+ Google Maps
Telefon
40 86 71 22
Se Sted hjemmeside