Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Stilhedsretreat “Ro og Glæde”

18. maj 2023 - 21. maj 2023

3100 kr.

Ro og glæde – et silent retreat med Christin Illeborg

Dato

18-21 maj. Torsdag til søndag i Kr. Himmelfartsferien

Sted: Kirsebærgården, Slettermosevej 15, Nakke, 4500 Nykøbing Sjælland

Pris

Eget telt 2400,- + dana
Delt trippelværelse 3100,- + dana
Delt dobbeltværelse 3600,- + dana
Delt dobbeltværelse i glamping-telt 3600,- + dana
Eget enkeltværelse 5100,- + dana

(På dette retreat, vil ingen blive afvist af økonomiske årsager, kontakt mig for at høre nærmere)

Prisen dækker ophold og fuld forplejning. Der betales dana for undervisningen ved retreatets afslutning. (Du kan betale det du formår, afhængig af din økonomiske situation.) Læs om dana her

HVEM KAN DELTAGE

Retreatet er åbent for alle med interesse i meditation, indre velvære og integritet. Både nybegyndere og erfarne er velkomne på dette retreat, der tager udgangspunkt i Buddhas tidsløse vejledning og psykologi.

Der vil særligt være fokus på aspekter af indre ro og glæde gennem vejledt praksis af *samatha- , mindfulness- og **bramavihara-meditationer. Retreatet bliver holdt i stilhed.

*Samatha: At samle og harmonisere sindet. Baner vejen for ro og glæde.
**Bramavihara: Kvaliteter af venskab, glæde, medfølelse og ligevægt.

OM INDHOLD

At føle sig hel, samlet og hjemme i sig selv er for mange en dyb længsel. Samtidig er det også en ressource vi kan trække på, når vi skal finde balance og integritet i en verden i konstant forandring.

Når vi træner samatha meditation opdyrker vi en stabil mindfulness, der ikke så let punkteres af livets uforudsigelighed, og vores fornemmelse af tillid og tryghed bliver tydeligere. Herfra kommer glæden. En glæde der ikke er afhængig af udefra kommende succes.

Retreatet er en mulighed for at modtage dybdegående undervisning og praksisvejledning fra en erfaren meditationslærer.

FORM

Programmet vil veksle mellem siddende og gående meditationer, samt blid yogabevægelse.

Vores formiddagspraksis vil være dedikeret til samatha-praksis og eftermiddagene til mindfulness- og bramavihara-praksis.

Der gives en dharmatalk hver aften og der vil være et enkelt gruppe tjek ind fredag eller lørdag.

Har du brug for personlig vejledning, vil du kunne få en kort samtale med Christin undervejs.

Retreatet holdes i stilhed, således at et vedvarende nærvær og naturen omkring os kan bringe vores system i balance.

Midt på dagen er der en periode med tid til hvile, refleksion og egen proces. Den første aften vil der blive givet en grundig indføring i retreatets form og program inden stilheden starter.

LÆS MERE

Detaljer

Start:
18. maj 2023
Slut:
21. maj 2023
Pris:
3100 kr.
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Christin Illeborg
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Kirsebærgården
Slettermosevej 15, Nakke
Nykøbing Sjælland, 4500 Danmark
Se Sted hjemmeside