Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Mindful Self-Compassion

23. august 2022- 18:00 - 20:30

kr.2000
Tanja Krogh-Brandt

Mindful Self-Compassion (MSC) er et forskningsbaseret 8 ugers udviklingsforløb, der bygger på de nyeste metoder og viden, til at udvikle indre styrke, selvværd og ro.

Det henvender sig til dig, der gerne vil kunne møde og rumme dig selv og dine følelser – både arbejdsmæssigt og privat – med venlighed, omsorg og forståelse. Det er designet til at øge evnen til at møde dig selv omsorgsfuldt i udfordrende situationer samt styrke din modstandsdygtighed og robusthed.

Selvmedfølelse involverer at reagere på disse vanskelige tanker og følelser med venlighed, sympati og forståelse. Det er træning i at møde sig selv med samme forståelse og omsorg, som vi instinktivt viser en ven, der har det svært. Der er fokus på at vende selvkritik til empati og omsorg.

Forskning viser, at du med Mindful Self-Compassion bliver mere robust i mødet med modgang og svære følelser.

Her kan du se programmet uge for uge:

Session 1:     At opdage Mindful Self-Compassion

Session 2.:    At praktisere Mindfulness

Session 3:     At praktisere Kærlig Venlighed (Loving Kindness)

Session 4:     At opdage din Indre Støttende Stemme (medfølende stemme)

Session 5:     At leve med dybde

Session R:     Retræte  (3-4 timer)

Session 6:     At møde Svære Følelser

Session 7:     At udforske Udfordrende Relationer

Session 8:     At favne dit liv

Vi mødes 2,5 timer ugentligt i 8 eller 9 uger (afhængigt af om retrætet ligger på en almindelig ugedag eller i løbet af weekenden)

Dato: Opstart Tirsdag d. 23. august kl. 18-20.30, og deraf følgende tirsdage frem til og med d. 25. oktober 2022. Retrætet ligger denne gang en alm. tirsdag, derfor bliver det 9 uger i alt. Ikke undervisning i uge 42.

Mindfuld Self-Compassion (MSC) er baseret på den banebrydende forskning udarbejdet af pionereren inden for self-compassion Kristin Neff samt Chris Germers mange års kliniske erfaring med klienter, mindfulness og self-compassion.  Forskning viser, at Mindful Self-Compassion er stærkt forbundet med følelsesmæssig velvære, mindre angst, depression og stress, opretholdelse af sunde vaner som kost og motion samt bedre personlige relationer.

Så hvis du gerne vil lære at være mindre hård mod dig selv (måske endda behandle dig selv lige så venligt, som du behandler en kær ven), opnå øget robusthed, mindre stress og blive bedre til at styrke  personlige relationer og livet generelt, er dette kursus noget for dig.

Self-Compassion kan læres af enhver –  også dem, der ikke modtog tilstrækkelig kærlighed i barndommen, eller som føler sig ubehagelige til mode ved tanken om at møde sig selv omsorgsfuldt og kærligt. Selvmedfølelse giver os mod, følelsesmæssig styrke og modstandsdygtighed. Styrken til at stå op imod det ubehag, som vi ufrivilligt påvører os selv gennem selv-kritik, selvisolering eller selvoptagethed. Mod til at se vores egne mangler, tilgive os selv, og herfra motivere os selv med venlighed og en støttende stemme.

Efter deltagelse i programmet, kan du forvente:

– at få mere self-compassion i dit daglige liv

– i højre grad at motivere dig selv med venlighed i stedet for selvkritik

– at møde dine svære følelser med en øget lethed

– at se anderledes på relationer – gamle som nye

– at håndtere omsorggiver-træthed anderledes

– at se og værdsætte omgivelserne.. og muligvis også værdsætte dig selv mere:-)

– forstå de empiriske understøttende fordele ved self-compassion

Hvad du kan forvente:

Programmet inkluderer meditationer, øvelser, gruppediskussioner og hjemmepraksis.

Målet er, at deltagerne undervejs træner mindfulness og selvmedfølelse, således at en øget robusthed opnås

Hjemmeopgaver:

Jeg anbefaler, at du praktiserer mindfulness og self-compassion 30 minutter dagligt i løbet de 9 uger. Deltagere: 8 personer

LÆS MERE

Detaljer

Dato:
23. august 2022
Tidspunkt:
18:00 - 20:30
Pris:
kr.2000
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
View Website →