Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fyraftensmøde om MBSR og MBKT – online

24. september 2020- 17:30 - 19:30

Gratis

Mindfulnessforeningen inviterer igen til fyraftensmøde,, hvor Lisbeth Stampe Frølich vil hjælpe os med at se på forskelle og ligheder imellem de to Mindfulnessprogrammer Mindfulness-Baseret Stress Reduktion og Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi – – denne gang foregår mødet online (via zoom). Så nåede du ikke med på forårets møde i Jylland om samme emne, har du her chancen igen.

Fyraftensmødet er for alle med interesse i mindfulness. Professionelle, der allerede har kendskab til eller uddannelse indenfor Mindfulness og andre, der anvender mindfulness i terapeutiske sammenhænge eller indenfor undervisning.

Arrangementet henvender sig også til psykologer, læger, fysioterapeuter, sagsbehandlere m.fl., der ønsker viden omkring de to Mindfulnessprogrammer.

Formålet med arrangementet:
Med fyraftensmødet vil vi belyse og give en smagsprøve på, hvad MBSR og MBKT er. Gennem oplæg, dialog og praktiske øvelser vil vi formidle en grundlæggende forståelse af programmerne, hvad de består af, og hvad de kan. Desuden ønsker vi at give deltagerne en direkte erfaring med, hvordan det opleves at praktisere mindfulness.

Indhold:
– Hvad de to programmer indeholder, og hvordan de adskiller sig
– Hvad det er, man lærer, og hvordan det virker på vores mentale tilstande
– Hvor de anvendes og af hvem
– Hvad forskningen peger på om effekten af programmerne

Lisbeth Stampe Frølich:
Cand.psych.aut., specialist og supervisor i psykoterapi. Uddannet MBKT- og MBSR-lærer.
Lisbeth Stampe Frølich har 19 års erfaring med klinisk psykologi fra psykiatrien, smertecentre og egen klinik. Hun har superviseret og undervist i sundhedsvæsnet og på universiteter og professions-uddannelser samt på arbejdspladser. Hun startede sin MBKT-uddannelse i 2006 og MBSR-uddannelse i 2014. De sidste 12 år har Lisbeth lavet 8-ugers kurser, MBKT med kroniske smertepatienter og patienter med tilbagevendende depressioner og åbne MBSR-kurser.

Tid: Torsdag d. 24. september 2020 kl. 17.30 – 19.30
Sted: Zoom

Tilmelding og deltagelse er gratis og senest den 23. september via denne mail [email protected], hvorefter du får tilsendt zoom link.

TILMELD DIG HER

Detaljer

Dato:
24. september 2020
Tidspunkt:
17:30 - 19:30
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:

Sted

Zoom
Danmark

Arrangører

Mindfulnessforeningen
Lisbeth Stampe Frølich