Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

8-ugers mindfulness forløb i Roskilde

6. januar- 18:30 - 21:00

2150 kr.

Mindfulness handler dels om opmærksomhed og evnen til at være bevidste om, hvad vi er opmærksomme på. Når vi træner mindfulness, øver vi os i at være opmærksomme på det, der er til stede lige nu, fra øjeblik til øjeblik, fx kropslige fornemmelser, tanker, følelser eller vores omgivelser.

Ved at træne opmærksomheden på nuet, øver vi os samtidig i at slippe opmærksomhed på det der har været, og det der endnu ikke er sket.

Den anden del af mindfulness handler om den indstilling vi møder nuet med. Vi øver os i at møde, det der dukker op med accept, venlighed og tålmodighed. Det betyder, at vi er opmærksomme på vores tanker, følelser, kropslige fornemmelser og vores omgivelser, uden at dømme dem – uden at tro, for eksempel, at der er en ”rigtig” eller ”forkert” måde at tænke eller føle på i et givet øjeblik.

I forløbet arbejder vi bl.a. med:

– Opmærksomhed på tanker, følelser og kropslige fornemmelser
– Perception og hvordan vores tidligere erfaringer og aktuelle sindsstemning farver vores tolkninger i nuet
– Erfaringer med at være nærværende og bevidste
– Forskelle imellem stress-reaktion og stress-respons
– Hvilken betydning nærvær har for vores tætte relationer og vores måder at kommunikere med andre på
– Compassion – rummelighed og kærlig-venlighed overfor dig selv og andre
– Måder at arbejde med vanskeligheder som fx tankemylder, tristhed, angst, modløshed og smerter

Forløbet er oplevelsesorienteret, og hver session indeholder en kombination af forskellige øvelser, fx meditation, blid bevægelse og afspænding. I mellem øvelserne er der mulighed for at dele oplevelser og opmærksomheder der opstår undervejs. Hver session indeholder desuden et kortere oplæg om forskellige temaer. Der er ingen særlige forudsætninger for deltagelse. Alle øvelser kan tilpasses så de passer til dig. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og motiveret for deltagelse, og har mulighed for at bruge den tid, som forløbet kræver.

Praktisk

Forløbet består af 8 gange 2,5 time , torsdage kl. 18.30-21.00 på følgende datoer:
6/1, 13/1, 20/1, 27/1, 3/2, 10/2, 17/2 og 3/3
samt en heldagssession á 5 timer Søndag d. 13/2 kl. 10.00-15.00
Derudover skal du regne med at bruge 45-60 min. dagligt på hjemmeøvelser i den periode forløbet varer

Alle sessioner foregår i lokaler hos Bikram Yoga
Byleddet 3D, 4000 Roskilde, (Indgang på siden af 3A)

Undervisere: Mette Sofie Schubell, Autoriseret psykolog og yogalærer & Charlotte Nørgaard, Lærer og skoleleder, PD i specialpædagogik og Coach. Både Charlotte og Mette er aktuelt i gang med at uddanne sig til undervisere i Mindfulnessbaseret Stressreduktion (MBSR) ved Dansk Center for Mindfulness under Aarhus Universitet.
Dette 8-ugers mindfulness forløb består derfor af elementer fra MBSR programmet.

Pris for hele forløbet inkl. undervisningsmaterialer og adgang til lydfiler med hjemmeøvelser er 2150 kr.

For tilmelding kontakt:

Mette på tlf. 61 47 48 05 eller Charlotte på tlf. 31 42 73 31

Læs mere på www.metteschubell.dk/mindfulness

Vi glæder os til at se dig.

Detaljer

Dato:
6. januar
Tidspunkt:
18:30 - 21:00
Pris:
2150 kr.

Arrangører

Mette Sofie Schubell
Charlotte Nørgaard

Andet

Underviserens uddannelse
Øvrige uddannelser
Sprog
Dansk
Undervisningsform
Fysisk fremmøde
Målgruppe
For alle