• Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer
  • Forside
  • Mindfulness-kalenderen
    • MBSR-kurser
    • MBKT-kurser
    • Stilhedsretreats
    • Stilhedsdag
  • Lær mindfulness
    • Start her
    • Kurser
    • Retreats
    • Udstyr og tilbehør
  • Apps og bøger
    • Apps
    • Bøger
    • Forskning i mindfulness
    • Film og web
  • Meditationer
    • Guidede meditationer
    • Mindful yoga
    • Andre øvelser
    • Børn og unge
  • Mere
    • Lene Møbjerg
    • Om Mindfulnessguiden
    • Brevkasse
    • Citater om mindfulness

Mindfulnessguiden

Begynderens guide til mindfulness

Annonce

Du er her: Forside / Børn og unge / Lær mindfulness i skolen

Lær mindfulness i skolen

22. august 2017 By Lene Møbjerg Toft

Et nyt gratis undervisningsmateriale gør det lettere at bringe mindfulness ind i skoledagen.

Materialet hedder “Mindfulness i Skolen” og er målrettet eleverne i 7.-10. klasse. Det ligger nu klar til brug efter to år med forsøg og forskning.

Ved at bruge det nye materialet kan læreren selv stå for undervisningen i mindfulness. På den måde kan eleverne få et 8-ugers kursus i mindfulness, som en del af skoledagen.

“Vi har ikke opfundet den dybe tallerken, tværtimod. Vi har taget udgangspunkt i den eksisterende viden, forskning og erfaringer og tilpasset det til danske unge og til en dansk skolekultur” siger mindfulnessinstruktør Rikke Braren Lauritzen, der som projektleder har udviklet det nye materiale for Mindfulnessforeningen med støtte fra Undervisningsministeriet.

Du kan downloade materialet fra skolernes materialeplatform:
Gå til materialeplatformen

LÆS OGSÅ: Mindfulness på fire poter

Alle kan bruge “Mindfulness i Skolen”

Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i de to evidensbaserede forløb til voksne, MBSR og MBCT. Derudover er der hentet inspiration fra organisationer i USA og Storbritannien, som i mange år har arbejdet med mindfulnessforløb til skoleelever.

Rikke Braren Lauritzen er selv både uddannet MBSR-instruktør og tidligere sproglærer, så hun har et indgående kendskab til både mindfulness og pædagogisk praksis.

“Formålet med at lave forløbet har været at gøre mindfulness let tilgængelig for den danske folkeskole og lave et materiale, der passer til de danske skoler. Det er noget, der tilhører alle. Også forældre og voksne kan tilgå det. Man kan tilpasse programmet, downloade det og bruge det, som man har lyst” siger hun.

16 temaer med guidede øvelser og en app

Det digitale undervisningsmateriale er bygget op med en fast struktur og inddelt i 16 temaer, der hver passer til en lektion. De enkelte elementer kan også bruges uafhængigt at hinanden.

Materialet er egnet til klasseundervisning på smartboard og indeholder blandt andet:

  • Guidede øvelser og opgaver til refleksion
  • Digital logbog
  • Quiz og opmærksomhedstest
  • Baggrundsviden til eleven, lærerne, forældrene
  • Lærervejledning som e-bog
  • E-bog om mindfulness som metode
  • 70 siders forskningsrapport
  • Film fra forsøgskolen, små kortfilm og interviews
  • Animationer om stress og hvordan hjernen virker
  • En app, som eleverne kan bruge hjemme – den kan du læse mere om i artiklen “Ny Mindfulness app til børn og unge“

LÆS OGSÅ: 5 gode mindfulness-apps til børn

Testet på to skoler og fulgt af forsker

Undervisningsforløbet er blevet testet på en efterskole i 8. klasse med læsesvage elever og på en folkeskole i 9. klasse. Begge skoler har efterfølgende valgt at fortsætte med at tilbyde forløbet som valgvalg til deres elever.

Anne Maj Nielsen, der er forsker fra Danmarks Institut for pædagogik og uddannelse på Aarhus Universitet, har fulgt det to år lange forsøgs-forløb på de to skoler og udgivet en forskningsrapport om projektet.

“De senere år har undersøgelser vist, at en stor andel af unge i uddannelse ikke trives. Mange unge, især de 15-årige piger, er ramt af stress. Derfor har formålet været at undersøge, hvordan mindfulness virker for unge i 9. klasse”, siger Anne Maj Nielsen.

På skolerne har eleverne modtaget undervisning i mindfulness en time to gange i ugen med Rikke Braren Lauritzen, mens deres egen lærer har brugt et kvarter de andre dage med guidede meditationer. Denne lærer har selv taget et 8-ugers forløb i MBSR og har en daglig mindfulness praksis.

“Helt overordnet, så ser forløbet ud til at kunne bidrage til at forebygge stress i skolen for mange af eleverne. Det har hjulpet dem til at forholde sig til deres situation, så de udvikler deres ressourcer i stedet for at blive fanget i afmagt og stress”, siger Anne Maj Nielsen.

Efteruddannelse til lærere og pædagoger

Sammen med undervisningsmaterialet bliver der oprettet en efteruddannelse af lærere og pædagoger, bestående af tre moduler og med afsluttende certificering.

For selvom undervisningsmaterialet er gratis og tilgængeligt for alle, anbefales det, at læreren tager en efteruddannelse for at være klædt på til at undervise elever.

”Vi anbefaler, at læreren har taget MBSR-forløbet og selv har en mindfulness-praksis. Mindfulness er en aktivitet, der virker i kraft af egne erfaringer. Man skal have erfaringer med det selv for at kunne håndtere elevernes oplevelser, siger Rikke Braren Lauritzen.

LÆS OGSÅ: 7 gode mindfulness-øvelser til børn

Mindfulness i skolen skal være frivilligt

Det er ikke målet, at det nye undervisningsforløb skal blive en fast del af undervisningen på alle skoler. Det skal ses som et tilbud, som lærerne for eksempel kan inddrage i den understøttende undervisning.

Det samme gælder for eleverne. Hvis en elev ikke har lyst til at deltage i en øvelse, skal der være mulighed for at tegne eller ligge på en madras.

“Det er bedre, at det kommer indefra end oppe fra. Vi ser det er som et græsrodsprojekt, hvor vi skaber en ny kultur indefra på skolerne som græsrødder og det skal baseres på frivillighed fra lærerne”, siger Rikke Braren Lauritzen.

Du finder undervisningsmaterialet her:

  • Download en kopi af materialet fra Materialeplatformen
  • Læs forskningsrapporten Mindfulness for unge
LÆS MERE: 10 gode bøger om mindfulness på dansk

Skrevet i: Børn og unge, Film og web

Primær Sidebar

Nyhedsbrev

Få inspiration til at komme i gang med mindfulness - og til at blive ved. Tilmeld dig og få nyt om mindfulness-kurser og retreats med undervisere over hele landet.

Persondatapolitik og cookies
  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Twitter

Seneste artikler

  • Test: Cosmic Cushion meditationspude
  • Test: Meditationspude fra Den Intelligente Krop
  • Guide: Valg af meditationspude
  • Test: Meditationspude fra Lotuscrafts
  • Guide: Sådan vælger du det rigtige mindfulness-kursus

Annonce for Den Intelligente Krop

Kommende MBSR-kurser

feb 27
17:30 - 20:00

MBSR ved Lisa Klint

mar 1
18:00 - 19:00

Gratis orienteringsmøde – MBSR

mar 8
17:00 - 19:30

8 ugers mindfulness-kursus (MBSR)

mar 23
09:30 - 12:30

MBSR for sundhedsprofessionelle

apr 11
09:30 - 12:00

8-ugers MBSR mindfulness-forløb – Lejre

Se kalenderen

Annonce

Footer

Kontakt

Om Lene Møbjerg
MBSR-kurser
Kontaktinfo
Nyhedsbrev

Mindfulnessguiden

Om Mindfulnessguiden
Annoncer
Sponsoreret indhold
Privatlivspolitik

Kalender

Om kalenderen
Hjælp til kalenderen
Brugerbetingelser
Opret bruger

Copyright © 2017-2021 Mindfulnessguiden