Bliver man mere ligeglad af mindfulness, spørger en læser. Hans kone synes, at mindfulness har gjort ham mindre vred, men også mindre glad.
Læs hele spørgsmålet og svaret fra MBSR-lærer Ann Ostenfeld-Rosenthal.
SPØRGSMÅL
Et spørgsmål, som jeg har tænkt over noget tid: Bliver man mere ligeglad af mindfulness? Eller lige glad?
Jeg har lært mindfulness på et MBSR-kursus sidste år og forsøger nu at forsætte på egen hånd. Min kone siger, at jeg ikke bliver så vred mere, men at det også virker som om, at jeg ikke bliver så glad.
På kurset talte vi om at træde et skridt tilbage, ud af floden af de rivende følelser og forsøge at observere dem fra flodbredden. Det hjælper, når jeg bliver vred, men det har vel også en konsekvens for de positive følelser?
Man kan vel ikke bare “hoppe op og ned i floden”, alt efter om det er en følelse, som er man hellere vil observere på afstand eller en som man bare helst vil lade sig omslutte af og flyde med?
Hilsen X
SVAR
Tak for dit spørgsmål, som kort fortalt lyder således: Bliver man mere ligeglad af mindfulness? Eller lige glad?
Et godt og centralt spørgsmål, som jeg vil forsøge at svare på ved at gå lidt dybere ned i grundlaget for MBSR-programmet.
At lære at være med det, der er
Mindfulness handler grundlæggende om at lindre lidelse. Det handler om at lære at være med det der er, også selvom det er svært.
En kilde til meget af vores lidelse har at gøre med vores tanker og følelser. For at kunne lindre lidelse, må vi derfor studere vores sind for at blive bevidste om de kræfter, der er på spil.
I forbindelse med de forskellige mindfulness-praksisser opfordres vi derfor til at observere tanker, følelser og kropslige sansninger for på den måde at lære os selv at kende.
At træde ud af floden af følelser
På den måde kan vi træne “at blive herre i eget hus”. Vi kan blive i stand til at håndtere tanker og følelser uden at blive trukket med i deres strøm.
Du beskriver det selv som “at træde et skridt tilbage, ud af floden af de rivende følelser og forsøge at observere dem fra flodbredden.”
Det er det, Saki Santorelli taler om i sin bog, Bliv hel: Han kalder mindfulness en befrielses praksis, en befrielse fra vores eget sinds tyranni.
LÆS OGSÅ: “Bliv hel” – en af de allerbedste grundbøger om mindfulness
Når man er opmærksom og vågen, har man et valg
Du skriver: “På kurset talte vi om, at det hjælper, når jeg bliver vred, men det har vel også en konsekvens for de positive følelser? Man kan vel ikke bare hoppe op og ned i floden, alt efter om det er en følelse, som man hellere vil observere på afstand, eller en som man bare helst vil lade sig omslutte af og flyde med?“.
Det er netop den mulighed, vi kan få med en længerevarende praksis: at beslutte sig for, hvordan vi vil respondere i en given situation. Det kan vi kun, når vi er opmærksomme og vågne og opdager, hvad der sker.
Og det er det centrale, vi træner på MBSR forløbet: at opdage hvad der sker i krop og sind – positivt eller negativt. Derfra kan vi tage en bevidst beslutning om, hvordan vi vil respondere. Vil vi lade os rive med af vreden eller håndtere den på anden vis? Vil vi lade os omslutte og flyde med den positive følelse?
Hvad er det lykkeligste øjeblik i dit liv?
Meditationslærer Tara Brach fortæller, at Dalai Lama engang blev spurgt: Hvilket er det lykkeligste øjeblik i dit liv? Hvortil han svarede: Lige nu.
Og, siger hun, det er netop mindfulness træningens gave: at øve sig i at være lige her, lige nu. Med alt hvad det indebærer af smerte, men også lykke, kreativitet, kærlighed og taknemmelighed.
Vi er vant til altid at være et andet sted, “fortabt” i tanker eller følelser. Uden træning er vi altid på vej et eller andet sted hen – i fortiden eller fremtiden – væk fra lige her og nu.
Og nedenunder det er der en ’understrøm’ af: “Jeg vil have noget” eller “Der er noget, jeg ikke vil have”. Noget der mangler, noget der ikke er helt rigtigt, som driver tankerne. Og hvis vi undersøger det nærmere, vil vi finde ud af, at centralt i vores tanker er der en antagelse af, at der er noget galt med mig, jeg er ikke helt rigtig.
Det vi ikke vil have – og det vi vil have
Derfor taler vi også om, at det er vigtigt at være vågen i forhold til det, man ikke vil have, eller det man gerne vil have. Ofte tror vi, at bare vi får dit eller dat, eller bliver fri for dit eller dat, så bliver vi lykkelige.
Men lykken kommer indefra, fra en indre fred og sindsro, og det kan give én frihed. Frihed fra at skulle kæmpe for at skubbe noget væk eller for at ville have noget for at kunne blive lykkelig.
Derfor kan man godt beslutte sig for at lade sig omslutte af den positive følelse og flyde med, men hvis man får et fastlåst forhold til den, så har man givet køb på sin frihed.
Knust, men stadig hel
Saki Santorelli taler om det samme på en lidt anden måde. Han taler om, at vi på én gang kan være knuste og hele.
“Essensen af mindfulness er at drage det frem, der allerede er – snarere end at forestille os, at vi må fylde andre op eller fyldes op af noget udefra for at føle os hele”, skriver han.
Og det der allerede er, er det vi alle sammen på et plan indeholder: en iboende godhed, styrke og kærlig medfølelse, en indre helhed.
Det vil sige, at vi via vores mindfulness-praksisser har mulighed for at bryde ud af vores ’eget fængsel’ og få kontakt med og lade alle vores styrker komme frem, at lade vores lys skinne.
Mindfulness er en fugl med to vinger
Mindfulness-meditation beskrives som havende to vinger. Den ene er ’mindfulness’, opmærksomt nærvær: vi ser hvad der sker i nuet.
Den anden vinge er ’heartfulness’, hjerte træning, medfølelse. At det man ser, holdes med nænsomhed og medfølelse. ’Hvad ser jeg lige nu? Og kan jeg være med det med venlighed?’
Det handler om at kunne sige ja til det der er – med venlighed og nænsomhed.
Ligeglad eller lige glad?
Efter denne lange ’omvej’ vil jeg vende tilbage til dit spørgsmål: ligeglad eller lige glad?
Netop det at blive ’herre i eget hus’, at ’træde ud af floden af de rivende følelser’, at befri sig fra sit eget sinds tyranni, at være i stand til at sige ja til det der er med venlighed, kan give én en større grad af sindsro eller en større grad af at være ’lige glad’ om du vil.
Og kan man det, kan man leve et liv i større balance, sindsro og indre fred. Et liv hvor man er ’lige glad’. Men det er en livslang træning.
God fornøjelse med træningen!
Ann