Der findes mange myter og misforståelser om, hvad mindfulness er.
Her kommer 10 af de mest almindelige, som jeg ofte møder som underviser:
- Det er afslapning eller wellness
- Det er en slags positiv tænkning
- Det er et quickfix eller mirakelkur
- Det gør dig tom for tanker
- Det er navlepilleri
- Det fører til indre fred
- Det er for hippier
- Det er en hobby
- Det gør dig passiv og ligeglad
- Det er religiøst eller overnaturligt
LÆS OGSÅ: Hvad er mindfulness?
MYTE 1: Mindfulness er afslapning/wellness
Et varmt karbad eller en gang massage kan være skønt, men mindfulness er noget andet. Det er hverken afslapning eller wellness.
Mindfulness er en daglig træning, der både kræver en stor del selvdisciplin og selvomsorg.
Det er en træning i at være med det, der er lige nu i din krop og dit sind. Uanset om du er afslappet eller anspændt.
Derfor kan det også både være fredfyldt og behageligt at meditere, men det kan også være svært og smertefuldt.
MYTE 2: Mindfulness er positiv tænkning
Nogle tror, at mindfulness er en slags positiv tænkning, hvor man lærer at undgå negative tanker.
Det er det ikke.
Mindfulness er en træning i at være med alle slags tanker og følelser – både dem vi kalder positive og dem, vi kalder negative.
Når vi træner mindfulness, observerer vi de tanker, der opstår, uanset om de er skræmmende, sjove, vigtige eller ligegyldige.
Vi prøver hverken at kontrollere tankerne eller tænke bestemte tanker.
Alle tanker er velkomne.
Samtidig er mindfulness også en træning i at blive opmærksom på vores trang til at kategorisere alle indtryk som positive eller negative.
Vi er ofte hurtige til at vurdere om en tanke er behagelig/postiv eller ubehagelig/negativ. Ofte vil vi prøve at skubbe de ubehagelige væk og holde fast i de behagelige. Når vi træner mindfulness, forsøger vi også at iagttage den impuls.
MYTE 3: Mindfulness er en mirakelkur eller et quickfix, der kan løse dine problemer
En meget udbredt misforståelse er, at mindfulness er en slags mirakelkur eller quickfix, der hurtigt kan få os på benene igen efter en stressbelastning, alvorlig sygdom eller andre kriser i vores liv.
Mindfulness bliver ofte kritiseret for netop dette – og med rette. For der findes desværre eksempler på, at mindfulness bliver solgt eller tilbudt som et quickfix.
Jeg har hørt flere eksempler på arbejdsgivere, der efter store fyringsrunder tilbyder medarbejderne et kort oplæg om mindfulness, så de lige kan komme ovenpå igen.
Det virker bare ikke på den måde.
Mindfulness får ikke vores problemer eller svære følelser til at gå væk.
Er du meget stresset, bange eller ked af det, så er det sådan, du har det. Det gælder uanset om vi bliver udsat for urimelig krav fra en arbejdsgiver, sygdom i familien eller står i en svær skilsmisse.
Det går jo ikke væk af at træne mindfulness.
Det som mindfulness kan, er at gøre os bedre til at mærke, hvordan vi har det, hvad der er godt for os og hvor vores grænser går.
Når vi kan mærke det, får vi mulighed for at handle ud fra den viden. Vi kan sige nej til arbejdsopgaver, aflyse aktiviteter eller bede andre om hjælp.
Når vi ikke kan fjerne det, der skaber stress eller lidelse, kan mindfulness hjælpe os, så vi ikke gør situationen være for os selv. Fx ved at kritisere os selv, trøstespise, drikke for meget alkohol eller lade vores frustrationer gå ud over vores nærmeste.
4. Mindfulness lærer dig at lukke af/blive tom for tanker
Nogle tror, at man bliver følelseskold eller lærer at lukke af for sine følelser og tanker, når man træner mindfulness.
Det er ikke rigtigt.
Tværtimod.
Det vil være mere rigtigt at sige, at man lærer at åbne op for – eller at være med – sine følelser og tanker.
I starten kan det godt føles voldsomt, når vi bliver opmærksom på, hvor mange tanker, der egentlig er, eller hvordan vi egentlig har det. Men ved at træne kan vi få et mere afslappet forhold til dem, så det bliver lettere at rumme alle slags tanker og følelser.
Når vi i højere grad kan være med de svære følelser, undgår vi at handle og træffe beslutninger, mens vi fx er meget vrede eller bekymrede.
Hvis vi kan vente med at handle, til vi er lidt mere rolige, kan vi bedre træffe beslutninger, der er gode for os.
5. Mindfulness er navlepilleri, der gør dig selvoptaget og egoistisk
Nogle tror, at man bliver mere selvoptaget af at træne mindfulness.
Mens det er helt normalt at bruge tid på at træne sit fysiske helbred med fx løb eller fitness, er vi ikke vant til at gøre det samme for vores mentale sundhed. Derfor kan det godt virke både fremmed og mærkeligt.
Gennem mindfulness-træningen lærer vi os selv bedre at kende. Så ja, det starter med os selv, men når vi kender vores egne følelser og tankemønstre, bliver det lettere at forstå andre mennesker.
Når vi gang på gang iagtager, hvordan vi selv hele tiden forsøger at undgå lidelse og opnå lykke, kan vi se, at andre mennesker er drevet af præcis det samme.
Det bliver tydeligt, at vi er langt mere ens, end vi er forskellige.
Samtidig lærer vi at at møde os selv med medfølelse og venlighed, også når vi begår fejl eller oplever modgang. Og når vi bliver bedre i stand til det, kan vi lettere møde andre på samme måde.
LÆS OGSÅ: Hvad er compassion – og hvad skal vi bruge det til?
6. Mindfulness fører til indre fred/en tilstand af glæde eller ro
Faktisk er mindfulness en træning, der ikke fører nogen steder hen.
Det er en træning i at være med det, der er. Der er ikke noget mål, ikke engang at opleve ro eller behag.
Som grundlæggeren af MBSR-programmet Jon Kabat-Zinn siger, så er det nok den eneste menneskelige aktivitet, der ikke har et mål om at opnå et bestemt resultat eller udbytte.
Der vil være øjeblikke af glæde og ro, og der vil være øjeblikke af angst og uro. Mindfulness er en træning i at kunne være med begge dele.
Ofte vil mindfulness-træning også betyde, at vi bliver bedre til at påskønne og lægge mærke til alle de små øjeblikke i livet, som ellers let kan gå ubemærket hen.
Så selvom det ikke skaber en varig tilstand af indre ro eller glæde, så kan det gøre os bedre til at mærke glæden i hverdagslivet.
7. Mindfulness er for hippier/øko-freaks
Nogen tror, at du skal være en bestemt type for at træne mindfulness.
Det er ikke rigtigt.
Mindfulness er for alle, og du kan være dig selv, præcis som du er.
Du behøver ikke at spise økologisk, være vegetar eller klimaforkæmper for at træne mindfulness.
Det er rigtigt vigtigt det her, for der kan let opstå en opfattelse af, hvordan man opfører sig rigtigt, når man træner mindfulness. Fx at man ikke skal spise kød, gå i dyrt tøj eller drikke alkohol.
Men mindfulness er for alle.
Du kan dyrke mindfulness og være tyk eller tynd.
Du kan gå i jakkesæt eller hjemmestrik, du kan køre på cykel eller i en dyr bil.
Du kan gå på jagt eller spise vegansk.
Mindfulness kræver ikke, at du tilhører nogen bestemt kultur, fremstår eller lever på en bestemt måde.
8. Mindfulness er en hobby/fritidsinteresse
Mindfulness er meget mere end en hobby eller fritidsinteresse. Det er en måde at leve sit liv på. “Den virkelige mindfulness-praksis, er den måde, vi lever vores liv,” siger Jon Kabat-Zinn.
Det er ikke sådan, at der er en træning på meditationspuden og så et andet liv ved siden af.
Det hele er træning.
Det hele er dit liv.
Jon Kabat-Zinn kalder også mindfulness en “kærlighedsaffære med livet”. Det kan lyde vildt, og det er det også, for det gælder dit liv.
Mindfulness er en livslang træning i at virkeligt at leve sit liv her og nu, i alle de små øjeblikke, som det består af.
LÆS OGSÅ: 10 gode råd: Sådan kommer du i gang med at meditere hver dag
9. Mindfulness gør dig passiv og ligeglad
Der er mange, der er bekymrede for, om mindfulness vil gøre dem passive og ligeglade.
For hvis mindfulness gør, at vi bedre kan være med vores følelser, vil vi så bare passivt accepterer det, som skaber smerter, sorg, vrede eller frygt?
Svaret er nej.
Mindfulness kan hjælpe os, så vi ikke reagerer helt så automatisk på følelser som frygt eller vrede.
Det betyder ikke, at vi holder op med at handle, men vi kan købe os lidt tid, så vi kan træffe et mere bevidst valg om, hvordan vi vil handle.
På den måde undgår vi at handle, mens vi er overvældede af vores følelser og vi bliver mere fri til at vælge, hvad vi vil gøre.
10. Mindfulness er religiøst eller overnaturligt
Mindfulness har sine rødder i den tidlige buddhisme, men du behøver ikke at tro på noget for at træne mindfulness.
Programmer som MBSR (Mindfulness-baseret stressreduktion) og MBKT (Mindfulness baseret kognitiv terapi) er 100 procent sekulære.
Du kan træne mindfulness og være muslim, kristen eller tro på engle og ånder. Men du kan også træne mindfulness uden at tro på noget som helst.
MBSR-programmet er videnskabeligt funderet og forskningen viser, at mindfulnesstræning kan hjælpe os på flere måder. Men når det er sagt, så er mindfulness-træningen i sidste ende erfaringsbaseret. Du skal prøve det selv og se, hvad der virker for dig.