Hvad er compassion – og hvad skal vi bruge det til? Det spørgsmål har vi stillet til Nanja Holland Hansen, der som den første i Danmark forsker i compassion.
“Compassion er, at vi bliver rørt af den lidelse, som vi ser og mærker. Det er det helt naturlige instinkt i at lindre eller hjælpe eller gøre noget ved den lidelse, som vi mærker i os selv eller andre”, siger hun.
Nanja Holland Hansen er ansat ved Center for Mindfulness, Institut for klinisk medicin, ved Aarhus Universitet, hvor hun er i gang med sit phd.-projekt. Her undersøger hun, om compassion-træning kan hjælpe pårørende til psykisk syge.
Compassion er, at blive opmærksom på sin egen eller andres lidelse – og mærke et ønske eller en motivation til at lindre den lidelse, – Nanja Holland Hansen.
Compassion er mere end medfølelse
Nanja Holland Hansen beskriver compassion som en menneskelig kvalitet, vi alle er i besiddelse af og kan blive mere opmærksomme på.
Vi oplever det, når vi ser et ulykkeligt barn og ønsker, at vi kan trøste det. Eller når vi hører om uskylde ofre for krig eller et dyr i nød, som vi ønsker at hjælpe. Andre gange bliver det for svært for os. Så lukker vi ned og forsøger at undgå lidelsen. Vi bliver irriterede på det grædende barn eller føler afmagt, når vi hører om ulykkerne i verden.
På dansk bliver compassion ofte oversat til “medfølelse”. Men de fleste undervisere og forskere foretrækker den engelske betegnelse, da ordet medfølelse ikke er aktivt nok. Det indeholder den empatiske del , men ikke motivationen til at lindre lidelsen.
“Compassion er mere end at mærke empati eller at bekymre dig for et andet menneske. Det er også, at have modet og styrken til at være med smerte og lidelse, når livet er svært”, siger Nanja Holland Hansen.
Compassion kan trænes
Nanja Holland Hansen er uddannet psykolog og underviser i det 8-ugers træningsprogram, der hedder CCT (Compassion Cultivation Training). Det er et forskningsbaseret program, der blev udviklet på Stanford University i USA i 2010. Læs mere om CCT-kurset.
De seneste 8 års forskning i CCT-programmet viser, at compassion kan trænes og at der er mange målbare fordele ved at træne compassion.
“Når du træner compassion, skaber du mere opmærksomhed og forståelse for dine egne tanker, følelser og adfærd. Det gør dig i stand til at indgå i sundere relationer til dig selv og andre”, siger Nanja Holland Hansen.
LÆS OGSÅ: Dansk forsker undersøger effekterne af compassion
Compassion er en overlevelses-strategi
Evnen til at udvise empati og omsorg er en af grundene til, at mennesket har klaret sig så godt. Vi er hverken det største eller farligste dyr. Menneskebarnet fødes helt hjælpeløst og er afhængig af andres omsorg i mange år. Som art har vi kun overlevet, fordi vi har haft evnen til at tage os af hinanden, skabe relationer og indgå i fællesskaber.
Leah Weiss er ph.d. fra the Compassion Institute, USA og lektor ved Stanford University, USA. Hun var med til at grundlægge CCT-programmet. Da hun deltog i Mental Health-konferencen i Aarhus sidste år, beskrev hun compassion sådan her:
“Evolutionen har ikke kun betydet, at mennesker med stor konkurrenceevne og aggressivitet har overlevet. Mennesket har også klaret sig godt, fordi vi har evnen til at drage omsorg, vise medfølelse og venlighed”.
Øvelse: Ligesom andre kører dårligt, så har jeg nok også gjort det engang
Men hvordan træner man så compassion? På CCT-kurset træner deltagerne både guidede meditationer og dagligdags uformelle compassion-øvelser. For eksempel en øvelse, der hedder “ligesom mig”.
“Vi kan alle let få den her tanke, at der er alle mulige andre, der gør noget mod os. Vi ved jo, at vores egen intention altid er god. Når vi glemmer den her fælles medmenneskelighed, så lukker vi ned for andre mennesker og vi får ikke fat i hele sandheden,” siger Nanja Holland Hansen.
I øvelsen træner deltagerne en sætning, der hedder “ligesom mig”:
- Over for andre: Hvis du for eksempel bliver irriteret på en bilist, der ikke ser sig for i trafikken, så kan du lave øvelsen: “Ligesom at han og andre kører dårligt i trafikken, så har jeg sikkert også engang været uopmærksom og irriteret andre i trafikken”.
- Over for dig selv: Eller hvis du er hård ved dig selv, fordi du har begået en fejl, kan du sige: “Ligesom jeg har begået en fejl og føler mig uduelig, så har andre sikkert engang prøvet at begå fejl og haft den samme følelse“.
“Når vi begynder at tænke “ligesom mig”, skaber det en forbundethed, hvor vi kan give slip på frustration og vrede. Og når vi begynder at tænke sådan, så kommer der en blødhed og en helt anden tilgang.”, siger Nanja Holland Hansen.
Compassion kan være en aktiv handling
På CCT-kurser skal deltagerne arbejde med, hvad aktiv compassion betyder for dem. I slutningen af programmet skal de definere deres egen aktive compassion-øvelse, som de kan træne. Det kan være stort eller småt:
“Det kan være, at du giver din partner et kram, når hun kommer hjem. Det kan være, at du lægger mad ud til fuglene, eller bare sidder med en der har det svært, uden at forsøge at fikse ham. Hele øvelsen er så at blive opmærksom på, hvad der sker inde i dig. Åbner du op eller lukker du ned, når du udøver aktiv compassion?, siger Nanja Holland Hansen”.
Du kan selv prøve en række compassion-øvelser indtalt af Nanja Holland Hansen på Psykiatrifondens webste.
Compassion eller self-compassion?
Der er mange ligheder mellem at træne compassion og self-compassion. I CCT-programmet, som Nanja Holland Hansen underviser og forsker i, træner deltagerne begge dele. Både compassion for sig selv og for andre.
“I CCT-programmet har vi de første 4 uger fokus på at træne compassion for en du holder af og dig selv. I de næste uger fokuserer vi på at vende det ud af. Vi træner compassion for fremmede og for svære mennesker i vores liv og for alle levende væsner”, siger Nanja Holland Hansen.
Der bliver også forsket i self-compassion, altså med fokus på at træne medfølelse og venlighed over dig selv. Her viser forskningen også positive resultater. Det mest kendte program hedder MSC-programmet (Mindful Self-Compassion). Det er udviklet af Kristin Neff, der er forsker og associate professor på University of Texas i Austin, og Chris Germer, der er psykolog og underviser på Harvard Medical School of Medicin.
LÆS OGSÅ: Hvordan kan man være noget for et andet menneske, der lider?
Mindfulness og compassion er hinandens forudsætninger
Ligesom der er mange ligheder mellem at træne compassion og self-compassion, er der også mange ligheder i forhold til at træne mindfulness.
Forskning inden for mindfulness og compassion viser også en række af de samme positive effekter. Så hvad er forskellen egentlig?
“Vi kan ikke arbejde med lidelse, hvis vi ikke er opmærksomme på det. Så mindfulness er en del af compassion-træningen. Og på samme måde er compassion en del af mindfulness-træningen i for eksempel MBSR-programmet. Så forskellen på mindfulness og compassion-træning handler i virkeligheden om, hvor fokus ligger – hvad det er, som vi helt specifikt vil træne”, siger Nanja Holland Hansen.