• Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer
  • Forside
  • Mindfulness-kalenderen
    • MBSR-kurser
    • MBKT-kurser
    • Stilhedsretreats
    • Stilhedsdag
  • Lær mindfulness
    • Start her
    • Kurser
    • Retreats
    • Udstyr og tilbehør
  • Apps og bøger
    • Apps
    • Bøger
    • Forskning i mindfulness
    • Film og web
  • Meditationer
    • Guidede meditationer
    • Mindful yoga
    • Andre øvelser
    • Børn og unge
  • Mere
    • Lene Møbjerg
    • Om Mindfulnessguiden
    • Brevkasse
    • Citater om mindfulness

Mindfulnessguiden

Begynderens guide til mindfulness

Annonce

Du er her: Forside / Udstyr og tilbehør / Test: Manduka Eko

Test: Manduka Eko

28. april 2021 By Lene Møbjerg Toft

Ekolite fra Manduka
//Indeholder reklamelinks//

Manduka Eko er lavet af naturgummi, der ikke kommer fra Amazonas. Manduka garanterer, at deres naturgummi kommer fra en bæredygtig produktion i Taiwan.

Hvis du vægter bæredygtighed højt, er det en god grund til at vælge den her yogamåtte frem for andre, hvor det er uklart, hvor råmaterialet kommer fra.

Udover at den scorer højt på bæredygtighed, er det også en rigtig fin yogamåtte. Den er ret skridsikker og så fast, at den er god til stående stillinger.

LÆS OGSÅ: Test af 11 gode yogamåtter (2021)

Test af Manduka Eko

✅ Lavet af bæredygtigt produceret gummi
✅ Smukke farver
✅ Skridsikker
⛔ Ikke god til meget energisk praksis

SE MERE: Køb Manduka Eko til 560 kr. hos Youryogashop.dk (reklamelink)

Udseende

Den yogamåtte, som jeg tester, er ensfarvet lilla. Den har et mønster med små bølger i samme farve.

Den fås også i en række andre farver, blandt andet i en marmoret blå (reklamelink), som er en af de smukkeste yogamåtter, jeg har set (- men nu er blå også min yndlingsfarve 💙).

Følelse

Manduka Eko klistrer ikke, som nogle yogamåtter ellers godt kan finde på. Overfladen har et mønster, der gør den lidt ru/ujævn at røre ved og det føles mere som tekstil end gummi.

Materiale

Yogamåtten er lavet af naturgummi, der udvindes fra træet Hevea Brasiliensis. Manduka garanterer, at gummiet ikke kommer fra områder ved Amazonas, men fra en bæredygtig produktion i Taiwan. 

Sammen med gummien er der brugt en blanding af polyester og bomuld til at forstærke yogamåtten, skriver Manduka. Polyester er et syntetisk materiale lavet af olie, mens bomuld er et naturmateriale.

Mål og vægt

  • Vægt: De fleste yogamåtter vejer mellem 1-3 kilo. Lite-udgaven ligger i midten med 2,1 kilo (4 mm), mens den kommer op på 3,2 kilo, hvis du vil have en tykkelse på 5 mm.
  • Tykkelse: Den fås i 4 mm eller 5 mm.
  • Mål: Størrelsen er standart: 180 cm x 61 cm.

Lugt

Manduka Eko er lavet af gummi og lugter også lidt af gummi. Jeg har læst flere reviews, hvor køberne er generet af lugten, men jeg synes ikke, at den er så slem. Efter nogle uger er lugten meget svag.

Holdbarhed

Yogamåtter af gummi holder normalt i kortere tid end måtter af pvc. Til gengæld kan de produceres mere bæredygtigt. 

Jeg har selv haft en gummimåtte, der indtil videre har holdt fint i seks år. Dog med lidt skøndhedsfejl efterhånden. 

Manduka skriver på deres hjemmeside, at Eko ikke anbefales til en daglig energisk (vigorous) praksis. Naturgummi er lidt “elastisk”, så hvis du “springer” fra stilling til stilling, vil det give en belastning af måtten, som vil mindske levetiden.

Ligger fast på gulvet

Yogamåtten har en god tyngde og ligger meget fast og solidt på gulvet. Den er ikke til at rokke med foden, hvis jeg skubber til den.

Skridsikker

På en skala fra 1-5 oplever jeg den som cirka 4, når det gælder skridsikkerhed. Jeg står ret godt fast, men i enkelte stillinger skrider jeg lidt.

Den anbefales ikke til meget dynamisk yoga og hot yoga, hvor man får svedige hænder, da den så bliver mindre skridsikker.

Komfort og stabilitet

Manduka Eko giver fin støtte til knæ, skuldre og nakke til mit behov. Hvis du brug for ekstra komfort, kan du overveje at købe den i 5 mm, især hvis vægten ikke betyder noget.

Måtten er ret fast og det giver god stabilitet. Den er god at stå på, også i balance-øvelser på fx et ben. 

For nogle yogamåtter bliver det et kompromis mellem komfort og stabilitet, men jeg synes, at den her klarer begge dele fint.

Skadelig kemi

Gummi er et naturmateriale, men det betyder ikke, at man kan tappe gummi fra et træ og så rulle det ud til en yogamåtte. Gummien skal stadig igennem en kemisk proces for at få den form og struktur, som vi ønsker. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke kemikalier, der bliver brugt.

Manduka garanterer, at de ikke har brugt giftige kemikalier til at blødgøre gummien. De skriver blandt andet, at de opskumningsmidler (foaming agents) og farvestoffer, der er anvendt, ikke er giftige.

Producenten

Manduka er et af de store brands inden for yogamåtter og yogatøj og markedsfører sig på at producere det på en miljøvenlig og bæredygtig måde.

Læs mere om Manduka her:
Gå til Mandukas website

Bæredygtighed

Manduka garanterer, at naturgummien ikke kommer fra Amazonas. Deres gummi stammer fra en bæredygtig produktion i Taiwan, skriver de.

Hvis du vægter bæredygtighed højt, er det en god grund til at vælge den her yogamåtte frem for andre, hvor det er uklart, hvor råmaterialet kommer fra.

Selve yogamåtten er biologisk nedbrydelig, skriver producenten. Det vil sige at den i princippet kan nedbrydes af mikroorganismer under bestemte forhold i et industrielt anlæg. Det betyder ikke, at den er komposterbar eller kan nedbrydes i naturen.

Rengøring

Andre gummimåtter, som jeg har prøvet tiltrækker skidt og støv, og det gør Manduka Eko også, men i mindre grad.

Måtten har det , som man kalder en “lukket cellestruktur” i det øverste lag, hvor der ikke kan trænge fugt ind. Du kan rengøre måtten ved at tørre den over med en fugtig klud. Manduka anbefaler deres eget rengøringsmiddel til gummimåtter, der Natural Rubber MatWash (reklamelink).

Gummi er et naturprodukt, som man skal passe lidt på, hvis det skal holde længe. Den kan ikke tåle at ligge i direkte sollys. Det er også vigtigt, at måtten altid er helt tør, før den rulles sammen.

Detaljer Manduka Eko

  • Farver: Koksgrå, mørkeblå, lilla, lyseblå marmor-mønster, lilla-sort marmor-mønster, lys lilla marmor-mønster.
  • Materiale: Naturgummi
  • Mål: 180 x 61
  • Tykkelse: 4 mm (findes også i 5 mm og 1,5 mm)
  • Vægt: 2,1
  • Pris: 560 kr. hos Youryogashop.dk (reklamelink)

Om testen

Produktet er lånt til test og derefter leveret retur.

Relaterede artikler

  • Test af yogamåtter – 11 forskellige (2021)
  • Guide: Valg af yogamåtte
  • Guide: Valg af meditationspude
  • Test: Manduka GRP Lite
  • Test: Manduka ProLite 

Skrevet i: Udstyr og tilbehør

Primær Sidebar

Nyhedsbrev

Få inspiration til at komme i gang med mindfulness - og til at blive ved. Tilmeld dig og få nyt om mindfulness-kurser og retreats med undervisere over hele landet.

Persondatapolitik og cookies
  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Twitter

Seneste artikler

  • Test: Cosmic Cushion meditationspude
  • Test: Meditationspude fra Den Intelligente Krop
  • Guide: Valg af meditationspude
  • Test: Meditationspude fra Lotuscrafts
  • Guide: Sådan vælger du det rigtige mindfulness-kursus

Annonce for Den Intelligente Krop

Kommende MBSR-kurser

feb 27
17:30 - 20:00

MBSR ved Lisa Klint

mar 1
18:00 - 19:00

Gratis orienteringsmøde – MBSR

mar 8
17:00 - 19:30

8 ugers mindfulness-kursus (MBSR)

mar 23
09:30 - 12:30

MBSR for sundhedsprofessionelle

apr 11
09:30 - 12:00

8-ugers MBSR mindfulness-forløb – Lejre

Se kalenderen

Annonce

Footer

Kontakt

Om Lene Møbjerg
MBSR-kurser
Kontaktinfo
Nyhedsbrev

Mindfulnessguiden

Om Mindfulnessguiden
Annoncer
Sponsoreret indhold
Privatlivspolitik

Kalender

Om kalenderen
Hjælp til kalenderen
Brugerbetingelser
Opret bruger

Copyright © 2017-2021 Mindfulnessguiden