Manduka Eko er lavet af naturgummi, der ikke kommer fra Amazonas. Manduka garanterer, at deres naturgummi kommer fra en bæredygtig produktion i Taiwan.
Hvis du vægter bæredygtighed højt, er det en god grund til at vælge den her yogamåtte frem for andre, hvor det er uklart, hvor råmaterialet kommer fra.
Udover at den scorer højt på bæredygtighed, er det også en rigtig fin yogamåtte. Den er ret skridsikker og så fast, at den er god til stående stillinger.
LÆS OGSÅ: Test af 11 gode yogamåtter (2021)
Test af Manduka Eko
✅ Lavet af bæredygtigt produceret gummi
✅ Smukke farver
✅ Skridsikker
⛔ Ikke god til meget energisk praksis
SE MERE: Køb Manduka Eko til 560 kr. hos Youryogashop.dk (reklamelink)
Udseende
Den yogamåtte, som jeg tester, er ensfarvet lilla. Den har et mønster med små bølger i samme farve.
Den fås også i en række andre farver, blandt andet i en marmoret blå (reklamelink), som er en af de smukkeste yogamåtter, jeg har set (- men nu er blå også min yndlingsfarve 💙).
Følelse
Manduka Eko klistrer ikke, som nogle yogamåtter ellers godt kan finde på. Overfladen har et mønster, der gør den lidt ru/ujævn at røre ved og det føles mere som tekstil end gummi.
Materiale
Yogamåtten er lavet af naturgummi, der udvindes fra træet Hevea Brasiliensis. Manduka garanterer, at gummiet ikke kommer fra områder ved Amazonas, men fra en bæredygtig produktion i Taiwan.
Sammen med gummien er der brugt en blanding af polyester og bomuld til at forstærke yogamåtten, skriver Manduka. Polyester er et syntetisk materiale lavet af olie, mens bomuld er et naturmateriale.
Mål og vægt
- Vægt: De fleste yogamåtter vejer mellem 1-3 kilo. Lite-udgaven ligger i midten med 2,1 kilo (4 mm), mens den kommer op på 3,2 kilo, hvis du vil have en tykkelse på 5 mm.
- Tykkelse: Den fås i 4 mm eller 5 mm.
- Mål: Størrelsen er standart: 180 cm x 61 cm.
Lugt
Manduka Eko er lavet af gummi og lugter også lidt af gummi. Jeg har læst flere reviews, hvor køberne er generet af lugten, men jeg synes ikke, at den er så slem. Efter nogle uger er lugten meget svag.
Holdbarhed
Yogamåtter af gummi holder normalt i kortere tid end måtter af pvc. Til gengæld kan de produceres mere bæredygtigt.
Jeg har selv haft en gummimåtte, der indtil videre har holdt fint i seks år. Dog med lidt skøndhedsfejl efterhånden.
Manduka skriver på deres hjemmeside, at Eko ikke anbefales til en daglig energisk (vigorous) praksis. Naturgummi er lidt “elastisk”, så hvis du “springer” fra stilling til stilling, vil det give en belastning af måtten, som vil mindske levetiden.
Ligger fast på gulvet
Yogamåtten har en god tyngde og ligger meget fast og solidt på gulvet. Den er ikke til at rokke med foden, hvis jeg skubber til den.
Skridsikker
På en skala fra 1-5 oplever jeg den som cirka 4, når det gælder skridsikkerhed. Jeg står ret godt fast, men i enkelte stillinger skrider jeg lidt.
Den anbefales ikke til meget dynamisk yoga og hot yoga, hvor man får svedige hænder, da den så bliver mindre skridsikker.
Komfort og stabilitet
Manduka Eko giver fin støtte til knæ, skuldre og nakke til mit behov. Hvis du brug for ekstra komfort, kan du overveje at købe den i 5 mm, især hvis vægten ikke betyder noget.
Måtten er ret fast og det giver god stabilitet. Den er god at stå på, også i balance-øvelser på fx et ben.
For nogle yogamåtter bliver det et kompromis mellem komfort og stabilitet, men jeg synes, at den her klarer begge dele fint.
Skadelig kemi
Gummi er et naturmateriale, men det betyder ikke, at man kan tappe gummi fra et træ og så rulle det ud til en yogamåtte. Gummien skal stadig igennem en kemisk proces for at få den form og struktur, som vi ønsker. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke kemikalier, der bliver brugt.
Manduka garanterer, at de ikke har brugt giftige kemikalier til at blødgøre gummien. De skriver blandt andet, at de opskumningsmidler (foaming agents) og farvestoffer, der er anvendt, ikke er giftige.
Producenten
Manduka er et af de store brands inden for yogamåtter og yogatøj og markedsfører sig på at producere det på en miljøvenlig og bæredygtig måde.
Læs mere om Manduka her:
Gå til Mandukas website
Bæredygtighed
Manduka garanterer, at naturgummien ikke kommer fra Amazonas. Deres gummi stammer fra en bæredygtig produktion i Taiwan, skriver de.
Hvis du vægter bæredygtighed højt, er det en god grund til at vælge den her yogamåtte frem for andre, hvor det er uklart, hvor råmaterialet kommer fra.
Selve yogamåtten er biologisk nedbrydelig, skriver producenten. Det vil sige at den i princippet kan nedbrydes af mikroorganismer under bestemte forhold i et industrielt anlæg. Det betyder ikke, at den er komposterbar eller kan nedbrydes i naturen.
Rengøring
Andre gummimåtter, som jeg har prøvet tiltrækker skidt og støv, og det gør Manduka Eko også, men i mindre grad.
Måtten har det , som man kalder en “lukket cellestruktur” i det øverste lag, hvor der ikke kan trænge fugt ind. Du kan rengøre måtten ved at tørre den over med en fugtig klud. Manduka anbefaler deres eget rengøringsmiddel til gummimåtter, der Natural Rubber MatWash (reklamelink).
Gummi er et naturprodukt, som man skal passe lidt på, hvis det skal holde længe. Den kan ikke tåle at ligge i direkte sollys. Det er også vigtigt, at måtten altid er helt tør, før den rulles sammen.
Detaljer Manduka Eko
- Farver: Koksgrå, mørkeblå, lilla, lyseblå marmor-mønster, lilla-sort marmor-mønster, lys lilla marmor-mønster.
- Materiale: Naturgummi
- Mål: 180 x 61
- Tykkelse: 4 mm (findes også i 5 mm og 1,5 mm)
- Vægt: 2,1
- Pris: 560 kr. hos Youryogashop.dk (reklamelink)
Om testen
Produktet er lånt til test og derefter leveret retur.