Du behøver ikke at rejse til fjerne destinationer for at finde stilhed eller træne mindfulness. I resten af 2020 er der gode muligheder for at finde et mindfulness-retreat i Danmark, hvad enten du er interesseret i en enkelt dag eller 5 dage.
Her er 5 forslag til mindfulness-retreats i efteråret og vinteren 2020. Det er alle retreats med dygtige danske undervisere – og jeg krydser fingre for, at jeg får tid og råd til at være med på mindst et af dem.
Hvis du vil se alle mindfulness-retreats i Danmark, kan du finde en oversigt i kalenderen:
Gå til Mindfulness-kalenderen
1. Hvis du vil prøve en enkelt dag i stilhed…
Har du ikke før været på et stilhedsretreat, kan du begynde med en enkelt dag i stilhed. Du kan se oversigten over alle stilhedsdage her.
Det kunne for eksempel være med MBSR-lærer og psykolog Tine Norup, der holder en række stilhedsdage her i efteråret 2020.
Dato: 18. november
Sted: København
Pris: 600 kr.
Læs mere: Se alle Tine Norups stilhedsdage
2. Hvis du vil tilbringe en weekend med meditation og yoga…
Så kunne et godt bud være Mindfulnessforeningens retreat til oktober. Underviseren er Carsten Caroc, der underviser i yoga og meditation på Skandinavisk Yoga og Meditationsskole København.
Dato: 2-4. oktober 2020.
Sted: Himmelbjergården ved Silkeborg
Pris: 2800 kr.
Læs mere: Meditationsweekend med Carsten Caroc
3. Hvis du ikke har 5-10.000 kroner…
For mange er det ikke økonomisk muligt at afsætte 5-10.000 kroner for at komme på stilhedsretreat i 5 dage. Hvis det gælder for dig, så tjek psykolog og meditationslærer Uffe Damborgs retreats. Det er klassiske vipassana-retreats med en fast daglig rutine med sidde-meditation, gå-meditation og spise-meditation. Der gives løbende instruktioner og individuelle opfølgninger.
Dato: 26-30. oktober.
Sted: Ved Kalundborg på Sjælland.
Pris: 1700 + dana (læs om dana her)
Læs mere: Se alle Uffe Damborgs retreats.
4. Hvis du vil give dig selv en tidlig julegave…
Så skal du sætte kryds i kalenderen d. 9-14. december, hvor Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet afholder retreat på Himmelbjerggården.
Underviserne er Lone Overby Fjorback og Jacob Piet fra Dansk Center for Mindfulness. Lone er psykiater, ph.d. og certificeret MBSR-underviser. Piet er psykolog, ph.d., og certificeret MBSR-underviser.
Dato: 9-14. december 2020
Sted: Himmelbjerggården mellem Silkeborg og Skanderborg
Pris: 9995 kr.
Læs mere: Tid til træning i ingenting – 5 dages stilhedsretreat
5. Hvis du vil slutte 2020 med nærvær og meditation…
Så kig nærmere på MBSR-lærer Hanne Ravns nytårsretreat på Danakilde ved Rørbæk Sø. Programmet er en vekslen mellem bevægelse, meditation inde og ude og fordybelse med kreative øvelser alene og sammen med de øvrige deltagere.
Dato: 30. december-1. januar 2020
Sted: Rørbæk Sø ved Give
Pris: 2900 kr.
Læs mere: Nytårs retreat ved Rørbæk Sø