Du behøver ikke at rejse til fjerne destinationer for at finde stilhed eller træne mindfulness. I resten af 2022 er der gode muligheder for at finde et mindfulness-retreat i Danmark, hvad enten du er interesseret i en enkelt dag eller 9 dage.
Her har jeg samlet 5 forslag til mindfulness-retreats i 2022 – alle med dygtige og erfarne danske undervisere.
1. En dag i stilhed med Tine Norup
Har du ikke før været på et stilhedsretreat, kan du begynde med en enkelt dag i stilhed. (Du kan se alle stilhedsdage i kalenderen her).
Hvis du bor i nærheden af København holder MBSR-lærer og psykolog Tine Norup månedlige retrætedage (som den eneste jeg kender). Det foregår tæt på byen, men i en lille fredelig oase ved Amager Fælled.
Dato: Fx 6. september
Sted: København
Pris: 950 kr.
Læs mere: Se Tine Norups stilhedsdage
2. Pinse-retreat ved Rørbæk Sø med Lise Lotte Trujillo
Lise Lotte Trujillos inviterer til 4 dage i stilhed i Pinsen. Det foregår i smukke omgivelser ved Rørbæk sø i Midtjylland. Retreatet har fokus på at udvikle indre stilhed og balance samt en dybere og mere glædesfyldt kontakt til dig selv og dine medmennesker.
Dato: 3-6 juni 2022.
Sted: Rørbæk Sø
Pris: 4500 kr.
Læs mere: 4 dage i stilhed med Lise Lotte Trujillo
3. Stilhedsdage ved Vosnæs med Ann og Lene
Ann Ostenfeld-Rosenthal og Lene Jensen inviterer til to dage i stilhed nær Skødstrup tæt på strand og skov. Retræten giver dig mulighed for at integrere din mindfulness praksis dybere i dit liv. Du skal selv medbringe egen frokost og det er uden overnatning.
Datoer: 16-17. september
Sted: Vosnæs
Pris: 1500 kr.
Læs mere: Stilheds retræte ved det naturskønne Vosnæs
4. Stilhedsretreat ved Limfjorden – 5 dage
5 dages fordybelse i mindfulness og meditation med Gull-Maja la Cour og Jacob Piet. Dette 5-dages stilhedsretreat inviterer til at fordybe bevidst nærvær og klarhed samt kontakt til hjertefølelser som kærlig-venlighed, taknemmelighed og medfølelse.
Dato: 9-14. august 2022
Sted: Duegården, Nykøbing Mors
Pris: 7200 kr.
Læs mere: Stilhedsretreat ved Limfjorden 5 dage
5. Vipassana-retreat med Uffe Damborg – 9 dage
Psykolog og meditationslærer Uffe Damborgs inviterer til et 9 dages stilhedsretreat med udgangspunkt i theravada buddhismens meditationspsykologi. Der vil være en fast daglig rutine med sidde-meditation, gå-meditation og spise-meditation.
Dato: 16-24. juni 2022
Sted: Ved Kalundborg på Sjælland.
Pris: 3200 + dana (læs om dana her)
Læs mere: Se alle Uffe Damborgs retreats.
Se alle stilhedsretreats i 2022
Hvis du vil se alle mindfulness-retreats i Danmark, kan du finde en oversigt i kalenderen:
Gå til Mindfulness-kalenderen