Er mindfulness i virkeligheden alt for svært for de fleste?, spørger 57-årige Inge. Hun vil gerne vide, hvad forskningen viser. Er der evidens for, at MBSR-kurset har en positiv effekt, der rækker ud over de 8 uger?
Læs hendes spørgsmål, og svaret her:
SPØRGSMÅL
Jeg har haft meget stor glæde af mindfulness, efter at jeg deltog i MBSR-forløbet i forbindelse med en stresssygemelding for efterhånden fem år siden. Siden har jeg anbefalet alle i min omgangskreds, der har problemer med stress – og det er mange -, at lære mindfulness.
Flere af mine veninder og kollegaer har på min opfordring over de seneste år taget et MBSR-kursus. Fælles for dem alle er, at det gav dem et stort udbytte, mens de var i forløbet og at ingen har fortsat på egen hånd bagefter, selvom de egentlig gerne ville. Alle var meget, meget glade for kurset og ingen fortsatte.
Så mit spørgsmål er: Når MBSR-kurset er evidensbaseret og viser gode resultater, er det så målt lige efter kurset? Ved man noget om, hvor mange, der egentlig har gevinst af det på den lange bane? Eller er det i virkeligheden alt for svært på egen hånd for de fleste?
Venlig hilsen Inge, 57 år
LÆS OGSÅ: 7 gode råd – sådan fortsætter du efter MBSR-kurset
SVAR
Inges spørgsmål kan kun besvares ved at kigge på den forskning, som der er lavet de seneste år, både internationalt og i Danmark.
Herhjemme udgav Lone Overby Fjorback, der er leder af Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet, i 2012 phd-studiet “Mindfulness and bodily distress“.
Her undersøgte hun, om MBSR-forløbet kunne hjælpe danske patienter med alvorlige funktionelle lidelser. Det er for eksempel lidelser som fibromyalgi, kronisk smertesyndrom eller kronisk piskesmæld.
“I mit phd.-studie undersøgte jeg effekten lige efter MBSR-kurset, samt 6 og 12 måneder efter. Jeg fandt samme gode effekt efter 6 og 12 måneder”, siger hun.
Hendes studie fulgte 119 patienter, hvor halvdelen fik almindelig behandling og den anden halvdel deltog i MBSR-kurset. Efter et år var 45 procent af patienterne med den sædvanlige behandling på førtidspension. Det samme gjaldt kun 25 procent af patienterne, der havde lært mindfulness.
Analyse af 209 undersøgelser med 12.145 deltagere
I 2013 udgav en række canadiske og amerikanske forskere en metaanalyse, der samlede den eksisterende viden om mindfulness-programmer, som MBSR og MBKT.
Analysen så på resultaterne af 209 undersøgelser med i alt 12.145 deltagere. Resultatet viste, at der var størst positiv effekt i forhold til angst og depression. Effekten var der stadig, når der blev fulgt op efter programmet.
Opfølgnings-perioderne varierede fra 3 uger til tre år, men i gennemsnit blev der fulgt op efter cirka et halvt år. Helt overordnet viste studiet, at resultaterne ved opfølgningen i høj grad lignede resultaterne ved afslutningen af undervisningsforløbet.
Du kan læse hele metaanalysen her: “Mindfulness-based therapy: A comprehensive meta-analysis“
Deltagerne skal blive ved med at træne
Hvad er det så, der afgør, om MBSR-programmet har en langsigtet effekt for den enkelte deltager? Det kigger forskerne også på.
Betydningen af hjemmearbejdet under kurset er en af de ting, som de undersøger. En daglig praksis er en vigtig del af MBSR-programmet, hvor deltagerne skal lave 45 minutters hjemmearbejde 6 dage om ugen undervejs.
“For at få effekt af programmet, er det vigtigt, at deltagerne laver hjemmeopgaver undervejs. Det er også vigtigt, at de fortsætter træningen efter de 8 uger,” siger Lone Overby Fjorback.
LÆS OGSÅ: 5 danske og internationale forskere – derfor har vi brug for mindfulness
30 minutters hjemmearbejde i gennemsnit
I en analyse fra 2017 undersøgte hun sammen med en række andre forskere sammenhængen mellem deltagernes hjemmepraksis og deres udbytte af MBSR/MBKT-kurset.
Analysen viste, at der var en sammenhæng mellem mængden af hjemmearbejde og deltagernes udbytte af kurset. I gennemsnit rapporterede deltagerne, at de lavede 30 minutters hjemmearbejde under kurset. De deltagere, der lavede mest hjemmearbejde, fik også den største effekt af kurset.
Du kan selv læse analysen her: “Home practice in MBCT and MBSR”. Det er en metaanalyse, der ser på resultaterne af alle de undersøgelser, der handler om hjemmepraksis i MBSR og MBKT.
LÆS OGSÅ: Hvad siger lægevidenskaben om mindfulness og stress?
Hvordan gik det med at træne hjemme, mens du var på kursus?
Der er dog stadig mange ubesvarede spørgsmål, når det handler om betydningen af hjemmearbejdet i MBSR-programmet. Derfor har Christine Parsons, der er psykolog og lektor ved Center for Mindfulness, udviklet et nyt spørgeskema, der kan give mere viden omkring området.
Spørgeskemaet er på engelsk og er blevet sendt ud til MBSR- og MBKT-lærere i hele verden. Det indeholder blandt andet spørgsmål om deltagerne og deres udfordringer, når de træner hjemme.
Du kan finde det her: Spørgeskema: Hvordan gik det med at træne hjemme?
Ny app skal give støtte til hjemmepraksis
Mere viden om, hvad der virker, kan gøre det lettere at støtte deltagerne undervejs i MBSR-programmet. Et nyt projekt skal derfor afdække, hvordan teknologi kan bruges til at støtte folk i deres hjemmepraksis.
“Det kan være svært at lave hjemmeopgaver og vedligeholde praksis. Derfor er vi i gang med at udvikle en app, der både kan måle en masse ting, og kan give råd til at fortsætte træningen,” siger Lone Overby Fjorback.
Appen bliver i øjeblikket udviklet og testet i et samarbejde mellem Center for Mindfulness, Ingeniørhøjskolen og Human-Computer Interaction i Irland.