Valg af yogamåtte kan hurtigt blive gjort til en større videnskab. Det er ikke meningen her, og hvis jeg skulle glemme det undervejs, må du gerne minde mig om det.
Det vigtigste er ikke at vælge den rette yogamåtte.
Det vigtigste er at finde tid til sin yogapraksis. At finde tid og ro til at mærke sin krop. Tid og ro til at lytte til sin krop og behandle den med venlighed og omsorg.
LÆS OGÅ: Test af 12 gode yogamåtter (2022)
Yoga uden en yogamåtte
Når jeg taler om yoga, taler jeg om rolig og blid hatha yoga som en del af min mindfulness-praksis. Når jeg træner yoga, er det hverken fitness eller gymnastik, men meditation i bevægelse.
De fleste yoga-øvelser kan jeg sagtens lave på et tæppe, en madras eller på gulvet. Jeg har et gulvtæppe i stuen og nogle gange lægger jeg mig bare på gulvet og laver nogle øvelser.
Jeg har det lidt sådan, at de bedste yoga-øvelser er dem, der kan laves på et gulvtæppe, på køkkengulvet eller på græsplænen i haven. Det skal helst ikke blive alt for kompliceret, kræve særlige forhold eller udstyr.
Mine vigtigste yoga-øvelser foregår foran skrivebordet. Jeg rejser mig op, lukker øjnene og bruger 5 minutter på at vende min opmærksomhed mod min krop. Jeg strækker armene og ruller hoved og skuldre rundt. Når jeg er på arbejde, laver jeg nogle gange øvelserne foran spejlet på toilettet. Det går fint uden en yogamåtte.
LÆS OGSÅ: 10 typiske spørgsmål om mindful yoga
Yoga med en yogamåtte
Når det er sagt, kan det være rigtigt rart at have en yogamåtte. Men det er “nice to have” ikke “need to have”. Jeg glider fx i hundestrækket, hvis jeg ikke står på en skridsikker overflade. Og jeg får ondt i knæene, hvis jeg laver “kat-ko” med strakt arm og ben direkte på gulvet. Så jeg er glad for min yogamåtte, men jeg også glad for, at jeg kan lave yoga uden den.
Så hvis du ikke har råd til en dyr yogamåtte, så lad det ikke stoppe dig. Du kan også lægge en pude eller et tæppe under knæene eller simpelthen springe de øvelser over, der kræver et bestemt underlag.
Men hvis du er vej ud at købe en yogamåtte, kan du jo ligeså godt finde den, der passer bedst til dine behov og præferencer. Derfor denne guide.
Her er nogle ting, som er gode at kigge efter, ved valg af yogamåtte:
Skridsikker overflade
For nogle er det super vigtigt, om overfladen er skridsikker, for andre er det ikke så afgørende. I de yoga-øvelser, der indgår i mindfulness-programmer som MBSR, er det ikke så vigtigt.
Hvis du vil lave flere forskellige yoga-øvelser, fx hundestræk og krigeren, så tjek, om overfladen er skridsikker.
Det er også meget forskelligt, hvor tørre eller svedige hænder vi får, når vi laver yoga. Jeg får let svedige hænder, selv ved rolig hatha yoga, så for mig er det rart, at mine hænder og fødder bliver, hvor de skal.
Fasthed
Umiddelbart kunne man godt tænke, at jo blødere yogamåtten er, jo bedre. En meget blød måtte vil også være fint for en del liggende stillinger, mens det kan være svært at stå godt fast i de stående.
Hvis du vil lave øvelser, hvor du står op og skal holde balancen, så gå efter en ret fast måtte. Hvis måtten er meget blød, er det svært at stå fast med hænderne og fødderne.
Tjek også, at yogamåtten ikke buler op i enderne. Den skal lægge fladt ned mod gulvet.
Mål
De fleste yogamåtter har nogenlunde samme længde og bredde, så hvis du som jeg er af normal højde, vil de fleste måtter fungerer fint.
Det er rart at kunne ligge behageligt på måtten, uden at hoved eller fødder ender ude på gulvet. Så hvis du er meget høj eller bred, så kig efter yogamåtter, der er ekstra lange og bredde.
Vægt
Der er en del forskel på, hvad yogamåtter vejer. Jeg har en ultratynd og let måtte (UltraGrip), som jeg tager med på rejser og kurser, og så har jeg en tyk og meget tung måtte, der altid bliver hjemme (Manduka Pro).
Så vægten afhænger lidt af dine behov. Skal yogamåtten primært bo i dit hjem, så behøver du ikke tænke på vægten. Skal den hver uge med til undervisning eller ofte med i kufferten, så kig efter de lidt lettere og tyndere måtter.
Tykkelse
Tykkelsen ligger som regel mellem 2 mm og 4 mm, mens enkelte som fx Manduka Pro er helt op til 6 mm. De helt tynde er super gode som rejsemåtter, eller hvis du har meget robuste knæ og albuer.
For mig er ca. 4 mm fint. Det er nok til at beskytte knogler og led mod kontakten med gulvet.
Hvis du har problemer med knæene, kan du overveje at købe en ekstra tyk på 6 mm, men en mulighed kan også være at lægge en pude eller tæppe under knæet, hvis det skal skånes.
Materiale
Nogle af de mest almindelig materialer til yogamåtter er PVC, TPE, naturgummi, uld og kork.
PVC
Mange yogamåtter indeholder PVC, der traditionelt er blødgjort af phthalater. Phthalater er stoffer, der har en blødgørende effekt. De tilsættes derfor plastmaterialer som fx PVC for at få et blødt materiale. En række phthalater er hormonforstyrrende og kan skade vores forplantningsevne.
PVC-måtter er meget holdbare, nemme at rengøre og billige at producere, men phthalater er hverken godt for os eller miljøet.
Problemet med phthalaterne er, at de bliver afgivet fra produktet over tid. De kan optages gennem huden ved direkte kontakt, eller binde sig til støvpartikler, som vi så indånder.
Hvis du køber en yogamåtte af PVC, så gå efter dem, der er lavet af phthalat-fri PVC.
Naturgummi (latex)
Naturgummi (latex) er som navnet antyder et naturprodukt, der udvindes fra træet Hevea Brasiliensis. Det stammer fra Sydamerika, men dyrkes i dag i Thailand, Indonesien, Malaysia, Indien, Vietnam, Kina og Vestafrika.
Naturgummi kan produceres bæredygtigt, men det modsatte kan også være tilfældet. Hvis der fx ryddes naturområder for at udvide produktionen, er det ikke spor bæredygtigt.
Yogamåtter lavet af naturgummi er meget skridsikre. Til gengæld er de ikke ligeså holdbare som PVC-måtterne er. De kan også føles lidt klistrede.
Naturgummi er det samme som latex, så hvis du har latex-allergi, skal du finde en anden type måtte.
TPE
TPE er et forholdsvist nyt materiale til yogamåtter. TPE står for termoplastisk elastomer, og er en slags syntetisk gummi.
Måtter af TPE er ikke bæredygtige, som fx naturgummi-måtter kan være det, men dog mindre skadelig for miljøet end mange PVC-måtter. Materialet er nedbrydeligt og kan genanvendes.
TPE er et materiale. der føles behageligt blødt og er let at gøre rent.
Uld
De uld-yogamåtter der findes, er lavet af fåreuld. Uld er et naturmateriale og kan fremstilles under bæredygtige forhold, men bliver det ikke altid. Det kan være rigtigt svært at gennemskue, hvor ulden kommer fra og hvordan den er produceret.
Noget uld er mærket med det grønne GOTS mærke, der sikrer at det er økologisk.
Uldmåtter er især velegnet til mere rolig træning, afspænding, udstrækning, særligt øvelser i siddende og liggende stilling.
De fleste har en skridsikker bund, så den bliver, hvor den skal.
Kork
Kork er et af de mest bæredygtige naturprodukter, der findes, men endnu et relativt nyt materiale til yogamåtter. De er typisk lavet af kork-granulat, dvs. mange små korkstykker, der er presset sammen.
Kork er bark fra træet korkegen, der vokser naturligt i Portugal. Korkegeskove har en høj biodiversitet (rigt dyre og planteliv) sammenlignet med andre skovtyper.
Man behøver ikke at fælde træet for at anvende barken, men kan høste korken hvert 7-10 år fra det samme træ, der kan blive op til 200 år gammelt.
Pris
De fleste yogamåtter ligger med priser mellem 50 og 800 kroner, hvilket jo er et ret stort spænd.
Til gengæld er der livstids-garanti på nogle af de dyre måtter, som for eksempel Manduka Pro. Så hvis du har luft i budgettet, kan det godt betale sig at investere i kvalitet.
Mærker
Der findes rigtigt mange kendte og ukendte yogamærker, så man kan let drukne i de mange muligheder.
Personligt ejer jeg to yogamåtter, en tynd rejsemåtte og en meget tyk til hjemmebrug. Udover dem har jeg testet en lang række andre – alle er gode yogamåtter, som jeg har fået anbefalet af flere.
Du kan se resultaterne af testen her:
Test af 12 yogamåtter (2022)