• Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer
  • Forside
  • Mindfulness-kalenderen
    • MBSR-kurser
    • MBKT-kurser
    • Stilhedsretreats
    • Stilhedsdag
  • Lær mindfulness
    • Start her
    • Kurser
    • Retreats
    • Udstyr og tilbehør
  • Apps og bøger
    • Apps
    • Bøger
    • Forskning i mindfulness
    • Film og web
  • Meditationer
    • Guidede meditationer
    • Mindful yoga
    • Andre øvelser
    • Børn og unge
  • Mere
    • Lene Møbjerg
    • Om Mindfulnessguiden
    • Brevkasse
    • Citater om mindfulness

Mindfulnessguiden

Begynderens guide til mindfulness

Annonce

Du er her: Forside / Brevkasse / Hjælp – jeg har ikke råd til et dyrt mindfulness-kursus

Hjælp – jeg har ikke råd til et dyrt mindfulness-kursus

18. december 2018 By Lene Møbjerg Toft

Jeg har ikke råd til et dyrt mindfulness-kursus. Hvordan kommer jeg så i gang? Sådan spørger Finn, der har været syg i flere år.

Læs hele hans spørgsmål og svaret fra fra MBSR-lærer Ann Ostenfeld-Rosenthal.

SPØRGSMÅL

Jeg har haft et længere sygdomsforløb over de sidste år. Først en rygskade, så stress. Flere har anbefalet mindfulness, men min økonomi er ikke til at betale flere tusind kroner for undervisning.

Hvordan kommer man så i gang? Ja, undskyld, hvis jeg spørger dumt, men det er ikke så sjovt.

Godaften
Finn

SVAR

Kære Finn

Nej, det er helt sikkert ikke så sjovt, og du spørger ikke dumt. Jeg synes, det er vigtigt for dig, at du kommer i gang med at træne mindfulness på den ene eller den anden måde.

Først og fremmest vil jeg anbefale dig at følge et online forløb. Der findes et gratis online forløb på engelsk og forløb på dansk, der ikke er så dyre. 

Her er tre forslag:

  1. Engelsk: Hvis du kan engelsk, er her et gratis 8-ugers forløb ved 
    MBSR-lærer Dave Potter, der er certificeret fra University of Massachusetts Medical School. 
  2. Dansk: På dansk findes der kurset Mind-online, der koster 957 kr.  Det er udviklet af Lone Fjorback, der er overlæge fra Dansk Center for Mindfulness og Mette Bahnsen fra Persona Film.
  3. Dansk: MBSR-lærer Rikke Braren Lauritzen har også et online MBSR-forløb til 875 kr.

Hvis du vil træne på egen hånd

Jeg vil anbefale dig at starte med et online forløb med en lærer. Men hvis du vælger at starte på egen hånd, vil jeg foreslå dig, at du begynder med at lave guidede online mindfulness-øvelser.

Du kan begynde med øvelsen bodyscan, en kropsmeditation, som ofte bringer ro i krop og sind. Det er imidlertid ikke altid tilfældet. Hvis du har det svært med at lave bodyscan, for eksempel på grund af uro i kroppen, kan du i stedet lave nogle mindfulness yoga-øvelser.

Når du laver mindfulness yoga, er det meget vigtigt, at du ikke presser dig selv eller overskrider dine egne grænser. Det er ikke fitness, men meditativ bevægelse blandt andet med det formål at få kontakt til sin krop og lære sin krops grænser at kende.

Når du er kommet godt i gang med enten bodyscan og/eller yogaøvelserne, kan du gå videre med de siddende meditationer.

Forslag til gratis mindfulness-øvelser 

Der findes mange gode og brugbare mindfulness-øvelser online. Nogle af dem er samlet her på Mindfulnessguidens hjemmeside. 

Her er links til en række øvelser:

  • Bodyscan: Kropsmeditation, som ofte bringer ro i krop og sind. På Mindfulnessguiden er der en oversigt over forskellige udgaver af bodyscan,
  • Mindful yoga: Meditativ bevægelse, der giver kontakt til kroppen og kroppens grænser. Du kan fx finde to programmer på min hjemmeside, et stående og et liggende.  
  • Siddende meditationer: Meditationer med fokus på åndedræt, 
     lyde, tanker og følelser. På Mindfulnessguiden er der en oversigt over siddende meditationer.

Det er fint at gå i gang på egen hånd, men det er vigtigt at understrege, at det aldrig kan erstatte et MBSR forløb med en underviser.

Held og lykke med det.

Ann

Om Ann Ostenfeld-Rosenthal

  • Baggrund: Ann Ostenfeld-Rosenthal har en Ph.D. grad i medicinsk antropologi og er uddannet MBSR lærer fra Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet. Ann står bag Mindfulness Djursland og er ansat på Center for Specialpædagogiske Børnetilbud, Aarhus Kommune, som antropolog og MBSR lærer.
  • Særlig viden om: Anns antropologiske forskningsprojekter har givet særlig indsigt i cancerpatienters fysiske og følelsesmæssige livsverden. Cancerpatienter og deres pårørende samt mennesker i sorg står derfor hendes hjerte nær. Hun er formand for foreningen Nærvær Omkring Døende.

Se profil

Relaterede artikler

  • Guide: Sådan vælger du det rigtige mindfulness-kursus
  • 10 myter og misforståelser om mindfulness
  • Kan jeg lære mindfulness i en gruppe uden at dele mit privatliv?
  • Hvordan fortsætter jeg efter MBSR-kurset?

Skrevet i: Brevkasse, Kurser

Primær Sidebar

Nyhedsbrev

Få inspiration til at komme i gang med mindfulness - og til at blive ved. Tilmeld dig og få nyt om mindfulness-kurser og retreats med undervisere over hele landet.

Persondatapolitik og cookies
  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Twitter

Seneste artikler

  • Test: Cosmic Cushion meditationspude
  • Test: Meditationspude fra Den Intelligente Krop
  • Guide: Valg af meditationspude
  • Test: Meditationspude fra Lotuscrafts
  • Guide: Sådan vælger du det rigtige mindfulness-kursus

Annonce for Den Intelligente Krop

Kommende MBSR-kurser

feb 27
17:30 - 20:00

MBSR ved Lisa Klint

mar 1
18:00 - 19:00

Gratis orienteringsmøde – MBSR

mar 8
17:00 - 19:30

8 ugers mindfulness-kursus (MBSR)

mar 23
09:30 - 12:30

MBSR for sundhedsprofessionelle

apr 11
09:30 - 12:00

8-ugers MBSR mindfulness-forløb – Lejre

Se kalenderen

Annonce

Footer

Kontakt

Om Lene Møbjerg
MBSR-kurser
Kontaktinfo
Nyhedsbrev

Mindfulnessguiden

Om Mindfulnessguiden
Annoncer
Sponsoreret indhold
Privatlivspolitik

Kalender

Om kalenderen
Hjælp til kalenderen
Brugerbetingelser
Opret bruger

Copyright © 2017-2021 Mindfulnessguiden