Vibeke Bak Nielsen er 42 år, da hun bliver sygemeldt fra sit job som leder af en række sociale tilbud. Hun er træt, slidt langt ind i sjælen og har brug for en pause.
I stedet begynder hun kort efter i en phd.-stilling, som forsker ved Aalborg Universitet. Med to små børn på 2 og 5 år håber hun, at det kan give mere ro og fleksibilitet. Det gør det også, men noget er ikke godt.
Hun oplever en tristhed og en følelse af afmagt, som hun ikke kan ryste af sig. Hun er træt, ked af det og angst. Til sidst må hendes mand trække i bremsen. Han får hende ind i bilen og til psykolog.
Det er psykologen, der gør hende opmærksom på, at mindfulness kunne være noget for hende og kort efter begynder hun på et MBSR-kursus (mindfulness baseret stressreduktion).
Her fortæller Vibeke om sine oplevelser og erfaringer fra kurset.
Hvad tænkte du efter den første gang?
Jeg havde ingen forventninger inden kurset, absolut ingen. Jeg gjorde på en måde bare det, psykologen havde ordineret. Men allerede den første gang kunne jeg mærke, at det gjorde noget godt for mig.
Jeg prøvede at lade være med at sætte så mange ord på det og bare være i det. Der er mange ord i mig, og jeg har altid haft brug for at få dem ud og skabe mening. Men jeg forsøgte bare at være i det, jeg kunne mærke.
Hvad overraskede dig mest?
At jeg kunne finde ud af at være i det. Jeg har altid været et meget rastløst og utålmodigt menneske. Det kom bag på mig, hvor let det var for mig, at blive i stilheden, roen og min vejrtrækning. Hvor følsomt det var, og hvor godt denne følsomhed gjorde mig.
Hvordan var det at gå på et hold?
Det havde været en bekymring, at jeg skulle være sammen med andre mennesker. Mennesker jeg ikke kendte og i noget, der var så følsomt for mig. Men det var rart at høre om andres erfaringer. Andres erfaringer kan hjælpe en med at få øje på ens egne erfaringer.
LÆS OGSÅ: Kan jeg lære mindfulness i en gruppe uden at dele mit privatliv?
Hvad var det sværeste ved kurset?
I yogaen gjorde min krop ondt. Jeg fik det fysisk dårligt, og det gjorde mig enormt ked af det. Fordi jeg altid har haft en stærk krop, og der kunne jeg mærke, hvad denne periode i mit liv havde gjort ved min krop.
Hvad var din største oplevelse under kurset?
Det var stilhedsretræten. Jeg græd fra et sted langt inde i mig selv, da jeg skulle ud af stilheden. Det var som en ferie, jeg bare ikke ville hjem fra, selvom jeg skulle hjem til det vigtigste i mit liv. Mine børn. Jeg fandt et sted inden i mig fyldt af ro og lys. Et sted jeg ikke anede eksisterede.
At møde mig selv der er nok den største terapeutiske oplevelse, jeg har haft. Jeg bærer den med mig som en bekræftelse på, at det også er mig, og jeg kan finde der ind igen. Det giver mig en styrke i hverdagen. Jeg ved, det findes det sted. Inden i mig. Det er mig.
SE OGSÅ: Find stilhedsdage i Mindfulness-kalenderen
Hvordan var det at skulle meditere på egen hånd hjemme?
Det blev aldrig en rutine for mig. Det vil jeg stadig så gerne, men jeg kan ikke få det ind i min hverdag. Jeg mødes med andre en gang om måneden nu. Og det sætter jeg stor pris på. Det betyder også, at jeg, når der er en stund, kan få fat i min vejrtrækning og trække mig fra den larm, der er omkring mig. Det har givet mig adgang til en anden form for fordybelse i mit liv.
Hvordan var det at gå derfra, da kurset sluttede?
Jeg skyndte mig at melde mig til et nyt kursus….jeg var bange for, at jeg ikke selv kunne holde det ved lige. Så jeg har faktisk deltaget i det samme kursus to gange. Men nu ved jeg, at jeg godt kan. Jeg ved, at jeg kan finde roen i mig, også selvom verden larmer. At der skal være plads til livet.
Hvad har været din største udfordring efter kurset?
Få det ind i min hverdag som en fast rutine. Som sagt deltager jeg i åben meditation en gang om måneden, og så har jeg en dejlig rutine, hvor jeg om morgenen (ikke hver dag, men tit) sætter mig i en stol på vores terrasse, når jeg har smurt madpakker, og inden børnene er kommet helt ud af sengene.
Der sidder jeg så lige nogle minutter, mærker vinden, lydene og får fat i min vejrtrækning. Når vejret er godt, stiller jeg mig med bare tæer i græsset. Det er meget lidt, men det virker. Jeg får fat på mig selv.
LÆS OGSÅ: Sådan kommer du igang med at meditere hver dag
Hvad er dit råd til andre, der overvejer at tage et MBSR-kursus?
Prøv det! Vær god ved dig selv! Jeg synes, det er svært at give gode råd om noget, der grundlæggende er så personligt. Det virkede for mig. Det åbnede nye døre i min forståelse af mig selv. Det er en smuk rejse at tage sig selv med på.
Hvordan har reaktionerne fra dine nærmeste været?
Jeg taler ikke så meget om det. Det er mit rum. Min mand og mine børn ved, at jeg mediterer. Børnene gør det også på deres skole en gang i mellem. Så her hjemme er det helt naturligt.
Hvilke fordomme oplever du omkring mindfulness?
Ja, nu er jeg jo ansat på Aalborg Universitet, og Svend Brinkman er en slags kollega. Så der flasher man ikke lige, at mindfulness er en del af hverdagen. Der bliver det beskrevet som en slags optimerings-indsats. Men jeg tror, man i den diskussion får blandet tingene sammen. Mindfulness er ikke et quick fix.
Desværre bliver det brugt som et redskab blandt mange i bla. beskæftigelses-indsatsens med det formål at få folk i beskæftigelse igen. Det, synes jeg, er ærgerlig for både mindfulness og de mennesker, der udsættes for den maskinelle opfattelse af mindfulness.
Hvorfor har du sagt ja til at dele din historie her?
Fordi vi lever i en tid, hvor vi skal gøre plads til livet, holde pauser, mærke os selv og hinanden. Jeg tror, jeg altid har været optaget af, hvordan vi skaber fællesskaber og optimerer (for at bruge det ord i en mere positiv forståelse) vores relationer gennem ”kindness” og ”compassion”.
Jeg er oprindelig uddannet socialrådgiver og har nu en ph.d. i socialt arbejde, og jeg kan se bl.a. dette spor i mit arbejde. Der skal være både hjerne og hjerte i arbejdet. Hvis min fortælling kan være et bidrag i den bevægelse, så vil det glæde mig.
Er du blevet bedre til at holde pauser og finde ro?
I dag er jeg ansat som adjunkt på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, hvor jeg forsker og underviser i socialt arbejde. Der påberåber jeg mig retten til langsommelighed i en turbulent tid, som skriger på, at vi passer på hinanden.
Det er blevet vigtigt for mig at have ”plads til livet”, pauser og nydelse. Jeg mærker mig selv mere klart, end jeg har gjort tidligere. Jeg er ikke bange for mine egne følelser mere. Jeg mærker det, jeg mærker, lader det være og passere. Eller det øver jeg mig i hvert tilfælde i.
Prioriterer du anderledes, efter at du har lært mindfulness?
Åh ja…. vi solgte vores store hus og flyttede fra 330 m2 til 130 m2. Jeg lever i dag med betydelig mere rod og mindre rengøring end for nogle år siden.
Vi har skruet vores økonomi sammen, så der er plads til, at en af os kan trække stikket til arbejdsmarkedet en periode, hvis der er behov for det.
Jeg synes selv, at jeg er blevet skarpere på mine prioriteringer, men træerne gror ikke ind i himlen. Jeg snubler også, men mærker hurtigere, når jeg er på vej ud af et spor, der ikke føles godt.
SE OGSÅ: Find MBSR-kurser i Mindfulness-kalenderen