Manduka ProLite ligner i meget høj grad sin storebor Manduka Pro. De har de samme virkeligt gode egenskaber og det samme problem – de er glatte.
Så min overvejelse her går mest på, hvilken af de to, der vil være det bedste køb. Manduka Pro eller Manduka ProLite. Pro-udgaven er dyr og tung, så langt hen ad vejen tror jeg, at ProLite-modellen er ligeså god.
ProLite-modellen er lidt lettere og lidt tyndere, men føles stadig meget kompakt og fast. Den er behagelig at røre ved og klistrer ikke. Det føles som kvalitet, der kan holde i mange år og det skal det også, når prisen er over 700 kr.
Hvis det ikke var fordi, at jeg skrider på den, ville jeg anbefale den varmt. Så hvis prisen ikke er afgørende, og du har ret tørre hænder eller ikke har brug for at stå i stillinger som hundestrækket, er den en virkelig fin yogamåtte.
LÆS OGSÅ: Test af 12 gode yogamåtter (2023)
Test af Manduka ProLite
Kort om Manduka ProLite:
✅ Meget slidstærk
✅ Et godt alternativ til Manduka Pro
✅ God støtte
⛔ Glat som ny
SE MERE: Læs om Manduka ProLite hos forhandleren (reklamelink)
Udseende
Det er en enkelt måtte uden noget særligt mønster eller design. Den fås i en forskellige farver, men jeg tester den i mørkeblå.
Følelse
Manduka ProLite er 4,7 mm, og den føles tyk, fast og stabil. Den klistrer ikke, når man rører ved den eller ligger kinden mod den.
Den er ikke helt lige så tung som Manduka Pro, men har den samme fornemmelse af tyngde og fasthed.
Holdbarhed
Manduka ProLite kommer med en garanti på 10 års holdbarhed, som også dækker studiebrug. Så hvis du kun bruger den hjemme, kan den sikkert holde længere, helt op til 15 år har jeg hørt fra nogle.
Der er dog en del, der skal læses med småt. Fx gælder garantien ikke, hvis du har givet måtten salt, som Manduka selv anbefaler.
Ligger godt på gulvet
Den ruller nærmest sig selv ud og ligger sig til rette. På undersiden har den et ujævnt mønster af prikker, der gør, at den ligger fast og stabil på gulvet. Der er ingen ender, der bøjer op.
Den står virkeligt godt fast og rokker sig ikke. Den er mere urokkelig end min Manduka Pro. Måske fordi det er en nyere model, hvor der er blevet udviklet på undersiden.
Ikke skridsikker
Jeg glider på den Manduka ProLite, som jeg tester. Manduka beskriver selv, at den har et “medium grib”, men det er så ikke nok til mig.
Mine hænder skrider i hundestrækket og min bagerste fod i krigeren. Mine hænder skrider endda en smule i kat-ko med arm og ben strakt, hvilket jeg ikke har oplevet før. Det sker også, selvom jeg ikke har fået varmen og svedt.
Og jeg ved godt, at Manduka anbefaler, at man behandler deres måtter med salt og at de skal slides, før de bliver rigtigt gode. Men nu er den her kun til test, så jeg vil ikke gøre mere ved den.
God støtte til knæ og nakke
Den giver rigtig fin støtte med sine 5 mm. Selvom den er lidt tyndere end Manduka Pro, så lever den så rigeligt fint op til mine behov.
Den giver god støtte til knæene i fx kat-ko med arm og ben strakt. Og i stilligner som halvbro og ploven støtter den nakken fint.
Med mindre, at du har særlige problemer med ryg eller knæ, tror jeg, at den kan klare jobbet.
Øvelser på et ben
Jeg oplever at stå stabilt på måtten, også i øvelser som fx træet, hvor man står på et ben.
Tager kulden fra betongulv
Manduka ProLite isolerer fint, hvis underlaget er til den hårde og kolde side. Men hvis du skulle være så uheldig, at du ofte skal lave yoga på et koldt og hårdt underlag, vil du nok foretrække en Manduka Pro.
Lugt
Den har en svag kemisk lugt. Jeg kan kun lugte det, når jeg ligger på maven og nærmest har næsen ned i den. På min Manduka Pro gik det væk med tiden.
Skadelig kemi
Den har certificeringen Standart 100 ved OEKO-TEX®️. Det betyder, at den er testet for en lang række skadelige stoffer, som tungmetaller, opløsningsmidler og tilsætningsstoffer. Den er lavet af PVC, men fri for phthalater.
Bæredygtighed
Producenten skriver, at de er lavet af genanvendelige og nedbrydelige materialer og at de er miljøvenlig fremstillet.
PVC er ikke det materiale, der er bedst for miljøet. Modsat skal det afvejes mod, at du får en yogamåtte med en virkelig lang levetid, så du ikke skal ud og købe en ny hver 5. år.
Rengøring
Manduka Pro Lite er lavet af det, som kaldes et lukket cellemateriale. Det betyder, at der ikke kan trænge fugt, sved, bakterier og andet skidt ned i måtten og den er let at rengøre.
Manduka anbefaler, at man bruger deres yogamåtte-rens (reklamelink) eller noget tilsvarende.
Den kan også vaskes med lunkent vand og lidt sæbe.
Detaljer om Manduka ProLite
Her kan du finde detaljer om Manduka ProLite.
- Farver: Sort, mørkeblå, blomme
- Tykkelse: 4,7 mm
- Mål: 180 x 61 cm
- Vægt: 1,8 kilo
- Materiale: PVC
- Certifikater: Standart 100 ved OEKO-TEX®️
- Pris: 709 kr. hos Den Intelligente Krop (reklamelink)
- Pris: 769 kr. hos Youryogashop (reklamelink)
Det testede produkt er ikke modtaget som gave. Det er lånt til test og efterfølgende leveret retur.