• Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer
  • Forside
  • Lær mindfulness
    • Start her
    • Kurser
    • Retreats
    • Udstyr og tilbehør
  • Apps og bøger
    • Apps
    • Bøger
    • Film og web
  • Meditationer
    • Guidede meditationer
    • Mindful yoga
    • Andre øvelser
  • Mindfulness-kalenderen
    • MBSR-kurser
    • Mindfulness-retreats
  • Mere
    • Forskning i mindfulness
    • Brevkasse
    • Børn og unge
    • Citater om mindfulness

Mindfulnessguiden

Begynderens guide til mindfulness

Annonce

Forside » Udstyr og tilbehør » Test: Cosmic Cushion meditationspude

Test: Cosmic Cushion meditationspude

22. december 2020 By Lene Møbjerg Toft

Cosmic Cushion meditationspude

Jeg har aldrig prøvet en bedre meditationspude end Cosmic Cushion. Samtidig er det også den dyreste pude, som jeg har siddet på.

Cosmic Cushion er et forsøg på at tænke en meditationspude helt forfra. De fleste meditationspuder er runde eller halvmåneformede, men formen her er anderledes og giver mere støtte end andre puder.

Når jeg alligevel tøver med at købe den, er det fordi den også koster dobbelt så meget som andre meditationspuder. Der findes kun en dansk forhandler, der sælger den til omkring 800 kr.

Kort om meditationspuden fra Cosmic Cushion:

✅ Uovertruffen sidekomfort
✅ Betrækket kan vaskes
✅ Let af fylde nye skaller på
⛔ Høj pris

Se Cosmic Cushion hos forhandleren Mind and Living

Indhold

  • Komfort
  • Form
  • Højde
  • Betræk
  • Fyld
  • Farver
  • Producenten
  • Pris
  • Fakta om Cosmic Cushion
  • Om det anmeldte produkt
  • Relaterede artikler

Komfort

Sidekomforten er meget høj. Og med sidekomfort mener jeg, at det er muligt at side behageligt i længere tid, uden at få ondt i kroppen eller følelsesløse fødder.

Den største forskel på Cosmic Cushion og andre puder er i mine øjne, at at den giver støtte under lårene. Det gør, at vægten bliver fordelt jævnt på puden og gør stillingen mere stabil.

Form

Nogen kalder formen på Cosmic Cushion puden “lykkekage-formet (fortune-cookie-shape). Formen er lidt i retning af en halvmåne med en slags “vinger” ud under lårene.

Puden er højest bagerst og skråner ned foran (kileformet). Det gør det er lettere at sidde rank og afslappet på samme tid.

Foran er der lavet et indhak i puden (en hælevugge, kalder forhandleren det), så det er let at trække fødderne ind mod kroppen.

Højde

Cosmic Cushion-puden fås fra den danske forhandler i to størrelser: Lav og mellem. Den lave er 11,5 cm høj og den høje er 16,5 cm.

Jeg har testet mellem-størrelsen og det var et godt valg. Den passer perfekt, og jeg er ret sikker på, at jeg ville syntes, at den lave var for lav.

Du kan læse mere om valg af højde i artiklen her:
Guide: Valg af meditationspude

Betræk

Yderbetrækket på Cosmic Cushion puden er af kraftigt bomuld (nogle kalder det bomuldslærred) og kan tages af og vaskes. Den har et bærehåndtag, hvis du skulle få brug for det.

Inderbetrækket er af ubleget bomuld. Det har også en lynlås, så du kan åbne ind til skallerne.

Ligesom en del andre meditationspuder tiltrækker overfladen støv og hår, så den skal affnugges jævnligt for at være pæn. Især når man som jeg har både børn og kæledyr i sit hjem.

Fyld

Cosmic Cushion meditationspuden har fyld af økologiske boghvedeskaller, der er dyrket i Sverige. Forhandleren importerer det tomme betræk og fylder selv skallerne på.

Boghvedeskaller er et af de mest almindelige former for fyld i meditationspuder. Det giver en ret fast og lidt tung pude, der både er stabil og kan forme sig efter kroppen. 

Det er let at lyne inderbetrækket op og justere mængden af skaller. På den måde kan du den højde og fasthed, som du foretrækker.

Hvis puden er for hård til at starte med, kan du tage et par håndfulde skaller ud og gemme til senere. Hvis puden synker sammen med årene, kan du fylde ekstra skaller på.

Farver

Cosmic Cushion fås i farverne:

  • Sort
  • Mørkeblå
  • Kakao
  • Grøn
  • Bordeaux
  • Salvie og natur
  • Violet

Producenten

Cosmic Cushion bliver produceret af det lille familiefirma “Sun & Moon Originals”.

Det blev grundlagt, efter at stifteren Brian Summer selv manglede en god meditationspude til eget brug. Han eksperimenterede med forskellige designs, og udviklede den form, som puden har nu.

Pris

Prisen er det eneste, som jeg har at udsætte på Cosmic Cushion meditationspuden.

Selvom jeg synes, at det er en virkelig god pude, så kan man også fint klare sig med en billigere. Jeg har de sidste 6 år siddet rigtigt godt på meditationspuden fra Den Intelligente Krop, som koster under det halve.

Om den er et godt køb, vil derfor både komme an på dine behov, men også i høj grad din økonomi.

  • Hvis du har en fast meditationspraksis og sidder på puden hver dag, så skal du overveje den her. Især hvis du også jævnligt er på retreats, hvor du meditere mange timer hver dag. Jeg tror let, at den kan holde i 10 år, og så er udgiften ikke længere så voldsom.
  • Hvis du ikke har råd eller lyst til at bruge 800 kroner på en meditationspude, eller hvis du kun mediterer i kortere tid af gangen, kan du sagtens bruge en billigere pude. Det er ikke puden, der afgør, om du kommer i gang og holder fast.

Fakta om Cosmic Cushion

  • Højde: 11,5 cm for den lave og 16,5 cm for mellem.
  • Vægt: Cirka 4 kilo i størrelse mellem
  • Betræk: Bomuld, vaskbart (økologisk)
  • Fyld: Økologiske boghvedeskaller
  • Farver: Sort, mørkeblå, kakao, grøn, bordeaux, salvie og natur, violet
  • Pris: 795 kr. hos den danske forhandler Mind & Living

Om det anmeldte produkt

Jeg modtager af princip ikke produkter som gave. Enten er de lånt til test og returneres efterfølgende eller også har jeg selv købt dem. Cosmic Cushion puden har jeg selv købt.

Relaterede artikler

  • Guide: Valg af meditationspude
  • Guide: Valg af yogamåtte
  • Test af yogamåtter – 7 forskellige (2020)
  • Anmeldelse: Meditationspude fra Den Intelligente Krop
  • Anmeldelse: Meditationspude fra Lotuscrafts

Skrevet i: Aktuelt, Udstyr og tilbehør

Primær Sidebar

Nyhedsbrev

Få inspiration til at komme i gang med mindfulness - og til at blive ved. Tilmeld dig og få gode råd, guides, anmeldelser, interviews og nyheder om mindfulness.

Persondatapolitik og cookies
  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Twitter

Annonce for Den Intelligente Krop

Seneste artikler

  • Test af yogamåtter – 7 forskellige (2021)
  • Test: Cosmic Cushion meditationspude
  • 13 ideer til mindfulness-julegaver
  • Anmeldelse: Walden af Henry David Thoreau
  • Guide: Valg af yogamåtte

Kom godt igang

Har du et spørgsmål om mindfulness - så skriv til Mindfulnessguidens brevkasse

Har du et spørgsmål om mindfulness?

I Mindfulnessguidens brevkasse kan du få svar på dine spørgsmål om mindfulness. Spørgsmålene bliver besvaret af en række mindfulness-lærere og … Læs mere om Har du et spørgsmål om mindfulness?

Reklame

Footer

Mindfulnessguiden

Kontaktinfo
Om Mindfulnessguiden
Nyhedsbrev
Privatlivspolitik

For virksomheder

Annoncer
Sponsoreret indhold

Kalender

Om kalenderen
Hjælp til kalenderen
Brugerbetingelser
Opret bruger

Copyright © 2017-2019 Mindfulnessguiden
Denne side benytter cookies Læs mere