Tidligere ville jeg have sagt, at det var katte, der var zen-mestrene.
Men nu har jeg været hundeejer i to år – og vores golden retriever Dina har også været til stor inspiration.
Her er 9 ting, som Dina hver dag minder mig om:
1. Der er glæde i nuet
I lige det her øjeblik er græsset blødt, det dufter af regn og der sidder et egern i et træ – kig nu op fra din telefon menneske!
2. Mennesker bør også luftes
Mennesker er også skabt til at løbe over engen og mærke vind, sol og regn – og bør luftes mindst to gange om dagen.
3. Mød dine kære i døren
Mød ALTID dine kære i døren og vis din kærlighed, når de kommer hjem. Der er ikke andet, der er vigtigere.
4. Stræk kroppen
Stræk kroppen som det første, HVER gang du rejser dig op.
5. Beginners mind
Når du snuser nysgerrigt rundt, er den samme tur ny og spændende hver dag.
6. Hils venligt på alle
Når du logrer med halen og hilser venligt på alle, møder du mange nye venner.
7. Gå din vej
Når andre er irriterende, er det ofte nok at knurre lidt eller gå sin vej.
8. Tag en lur
Når du er træt, så gå hen i din kurv og tag en lur. Hvor svært kan det lige være menneske?
9. Lyt mere, gør mindre
Når nogen har haft en hård dag, er det nok bare at være der. En blød pels og venlige ører er alt, hvad der behøves.