“Jeg er blevet opfordret til at komme med på et mindfulness-hold, men jeg er kristen og i tvivl, om jeg kan bruge det hold?”.
Sådan skriver en læser til brevkassen. Læs hele spørgsmålet og svaret fra MBSR-lærer Ann Ostenfeld-Rosenthal.
SPØRGSMÅL
“Jeg er blevet opfordret til at komme med på et mindfulness hold. Det kan godt være, at I synes, det er mærkeligt, men jeg reagerede meget kraftigt. Jeg sagde, at jeg er kristen og ikke tror på buddhisme og jeg ejer heller ikke en Buddha.
Jeg ved udmærket, at buddhismen i høj grad går ud på at genkende og forstå sig selv, men der sker bare et eller andet med mig. Derfor er jeg i tvivl, om jeg kan bruge det hold?”
– Anonym-
SVAR
Kære anonyme
Som udgangspunkt kan jeg sige, at denne tvivl er du ikke alene om. Bliver man buddhist af at gå til mindfulness? Det er et spørgsmål, jeg ofte er stødt på.
Jeg vil forsøge at svare efter bedste evne og overbevisning. For det første vil jeg sige lidt om MBSRs (Mindfulness Baseret Stress Reduktion) oprindelse:
Det nu videnskabeligt evidensbaserede program blev udviklet af professor Jon Kabat-Zinn i 1979 på University of Massachusetts Medical School, USA. Programmet blev i første omgang udviklet til at hjælpe patienter med stress, depression og kroniske smerter, patienter, der var opgivet af lægerne.
LÆS OGSÅ: Bliver man mere ligeglad af mindfulness?
Et ikke-religiøst program til stressreduktion
Siden er MBSR-programmet med succes blevet videnskabeligt testet i forbindelse med mange andre lidelser. I dag er det efterhånden blevet et sundhedstilbud i store dele af den vestlige verden.
Denne status havde det aldrig fået, hvis det var buddhisme. Det vidste Kabat-Zinn (som i øvrigt er opvokset i et jødisk hjem). Det var derfor meget vigtigt for ham at udforme programmet som et ikke-religiøst, ikke-spirituelt, verdsligt program.
Og det er det blevet: fuldstændigt ’vesterniseret’. Kernen i MBSR-programmet er, som navnet siger: stress reduktion. Programmet indeholder et element af psykoedukation og teoretisk undervisning i perception af stress, stress fysiologi og stress i forbindelse med kommunikation.
LÆS OGSÅ: Hvad er mindfulness?
Inspireret af buddhistisk praksis og filosofi
Når det er sagt, har du ret i, at selve øvelserne i programmet bl.a. er inspirereret af buddhistiske praksisser/teknikker og filosofi. Men langt fra kun buddhistiske. Faktisk har alle religioner og spirituelle traditioner kontemplative praksisser, der minder meget om mindfulness.
Så uanset om folk er kristne eller ej, har mange mennesker fundet hjælp og lettelse i udøvelsen af mindfulness øvelser. At tage tid til at trække vejret dybt og berolige sindet er blevet en så fremherskende tendens, at selv skolebørn bliver undervist i mindfulness.
Lad mig sige lidt mere om andre traditioners indflydelse på MBSR-programmet:
Inspiration fra hinduisme og islam
For det første er nogle af de centrale øvelser yoga-øvelser, som er inspireret af hinduismen.
For det andet er programmets anden centrale medudvikler, Saki Santorelli, udover at være læge også sufi-lærer. Sufierne er Islams mystikertradition. Men også han har verdsliggjort sine indsigter.
Som kristen beroliger det dig muligvis ikke, måske tværtimod. Derfor vil jeg fortælle lidt om sammenhængen mellem kristendom og mindfulness set fra mit synspunkt.
LÆS OGSÅ: Er der noget religiøst ved mindfulness?
Træning i venlighed og medfølelse
Kabat-Zinn definerer mindfulness på følgende måde: ’Paying attention in the present moment in a non-judgemental way.’ At være opmærksom i nuet på en ikke-dømmende måde. Det vil sige, at mindfulness grundlæggende handler om at træne sin mentale ’opmærksomhedsmuskel’ og at være ikke-dømmende.
Men mindfulness er ligeså meget ’hjerte’ træning som ’hjerne’ træning. Den anden grundlæggende ting vi træner på MBSR forløbene er nemlig venlighed og medfølelse, med andre og med os selv: At forlige sig med det der er. Det man ikke lige kan ændre eller flytte sig fra, på en venlig måde.
Som sådan er der ikke noget, der strider mod kristne værdier, tværtimod: kærlighed, medfølelse og accept er også grundlæggende kristne værdier.
Der er plads til din egen tro og overbevisninger
Man kunne endvidere hævde, at hvis ens kristne bestræbelse er at forbinde sig dybere med Gud, (jeg er selv opdraget som katolik) er mindfulness et godt redskab, da man øver sig i at være fuldt tilstede med det, man er med lige nu. Endvidere øver vi os i at forbinde os til vores krop på en kærlig og medfølende måde, som et ’tempel til at ære Gud’.
Afslutningsvis vil jeg pointere, at som et verdsligt program tillader mindfulness selvfølgelig alle at hengive sig til egen tro, egne overbevisninger og ønsker. Og det kan give os mulighed for at erfare vores fælles menneskelighed og en større sammenhæng, der forbinder os ud over titler, filosofier og dogmer.
Håber det var en hjælp til at afklare din tvivl. Jeg ønsker dig held og lykke, hvis du beslutter dig for at tage på et mindfulness kursus. Jeg kan på det varmeste anbefale dig at gøre det.
Venlige hilsner
Ann
LÆS OGSÅ: Søg efter og sammenlign mindfulness-kurser i kalenderen