Overvejer du at tage på et stilhedsretreat? De fleste gør sig mange overvejelser, før de tager på deres første retreat: Er det noget for mig? Er jeg klar til det? Og hvilken type retreat passer til mig?
For at hjælpe dig på vej, har jeg bedt to erfarne retreatledere – Rikke Braren Lauritzen og Birthe Moksha Jørgensen – om at svare på 10 spørgsmål, som mange stiller sig selv, når de overvejer at tage på retreat.
Her kan du læse deres svar:
1. Hvad får jeg ud af at tage på retreat?
Hvis dit sind ikke er fyldt op med unødige ting,
da er det den bedste tid i dit liv (kinesisk ordssprog).
Retreat betyder at trække sig tilbage – og hvad er så værdien af det? Egentlig kan man ikke sige, at der er en bestemt værdi eller et outcome, som vi stræber efter. Det handler mere om at afdække noget, der er i vores sind i forvejen, men som er formørket af hverdagens mange forskellige aktiviteter – vores konstante handlen.
Et retreat er en mulighed for at finde dig selv og finde ro i dit sind. Her kan du blive bekendt med den del af dig, der i hverdagen er fortravlet og fylder alle mellemrum med aktivitet. På et stilhedsretreat lærer vi at stoppe op i mellemrummene og blive der lidt længere.
Vi lærer at trække vejret, og sanse luften omkring os. I stilhed og i bevægelse. Indendørs og udendørs. Vi lærer at forbinde os med naturen og de kvaliteter, der både findes inden i og uden for os selv.
2. Hvad laver man på et retreat?
Typisk praktiserer du meditation fra morgen til aften. Det kan være siddende, liggende, gående meditationer, herunder også meditationer i loving-kindness og compassion.
Et klassisk stilhedsretreat ud fra Vipassana/Insight Meditation-traditionen er meget simpelt bygget op. Det består af skiftevis siddende og gående meditationer. Typisk er der noget vejledning først eller sidst på dagen. Der kan også være et oplæg (en talk) om et emne, som du kan fordybe dig i gennem meditation.
På nogle retræter har man et mindre ”yogijob”. Det kan for eksempel være at hjælpe til med maden eller lettere rengøring. Det bygger på en filosofi om at dele og gøre sig behjælpelig for fællesskabet. Du kan her praktisere mindfulness og bevidst nærvær i måden at agere i verden med andre.
3. Hvordan kan jeg forberede mig på et retreat?
Hvis det er nyt for dig at være i stilhed, er det godt at undersøge, hvad stilheden betyder for dig. Nogle forbinder stilheden med noget rart og behageligt, mens andre måske er blevet straffet med tavshed som barn. Det er godt at være bevidst om sit udgangspunkt, før du kaster dig ud i at være stille i flere sammenhængende dage.
Men stilheden på et retreat er en gave, vi giver hinanden. Det er en unik chance for at lytte dybt ind i sindet. Det kan give en dybere erfaring ind i din praksis, og du kan få mere klarhed og indsigt i den, du virkelig er.
Fordybelsen kan give læring om os selv og gøre os til herre i eget hus, idet vi kan lære at overkomme vores besværligheder og leve med de vilkår vi har.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal medbringe på et retreat, kan du se Rikke Braren Lauritzen og Birthe Moksha Jørgensens forslag til en pakkeliste her
4. Hvordan vælger jeg en kvalificeret retreatleder?
Ligesom det er smart at vælge en tennislærer, der selv kan spille tennis, er det også anbefalelsesværdigt at vælge en retreatleder, der selv har flere års erfaring med at deltage i retreats og være i stilhed. Vælg en person, som du kan spejle dig i som en god rollemodel, der udviser en sund og etisk levevis.
På nogle retreats tilbyder underviseren alle et personligt interview i løbet af dagene. Der kan også være mulighed for at skrive en note til underviseren, hvis der opstår personlige processer, hvor der er brug for støtte og vejledning undervejs.
5. Må jeg bevæge mig på et retreat?
På nogle retreats er der mere bevægelse end andre. Det kan være yoga, mindful movement, qi gong eller lignende. På andre afholder man sig helt fra at ”dyrke kroppen”.
Tilsvarende er der gående meditationer (yatra) i større målestok på nogle retræter. Det kan for eksempel være, at man går længere afstande sammen i en flok i stilhed. På andre retreats må du kun bevæge dig inden for et snævert afgrænset område. Målet her er at undersøge sindet ved at lukke så mange adspredelser ude som muligt.
6. Hvad spiser man på et retreat?
Der findes retræter hvor kosten er minimal for at opnå en udrensende virkning, mens det på andre nærmest er det modsatte.
Langt de fleste steder afholder man sig fra at drikke alkohol, da det kan være svært at forene med at få ro og balance i sindet. Nogle steder beder man deltagerne om at afholde sig fra at spise kød, ud fra filosofien om at afstå fra at slå ihjel.
Men uanset om retræten er vegetarisk/vegansk eller ej, er det en oplagt mulighed for at undersøge sine automatiske vaner og mønstre. Det kan både være, hvordan og hvor meget vi spiser, mens også værdier og etiske standpunkter kan få et eftersyn.
7. Hvordan bor man på et retreat?
På nogle retræter deler du værelse eller sovesal med andre. Andre steder er der mulighed for enkeltværelse eller du kan sove i telt (om sommeren) .
Nogle steder er faciliteterne mere beskedne end vi er vandt til hjemme, og bade- og toiletforholdene er til deling, mens rammerne andre steder er luksuriøse.
8. Skal jeg være buddhist eller religiøs for at tage på retreat?
Nej, du kan komme med alle forskellige overbevisninger og traditioner og træde ind i nuets stilhed. De fleste retreats er sekulære og kræver ingen filosofiske eller religiøse forudsætninger.
Hvis der ligger en særlig tradition bag et retreat, bør det tydeligt fremgå, så du ved, hvad du siger ja til. Det kan for eksempel være kristen meditation, buddhistisk filosofi og psykologi eller indisk yogatradition. I stort set alle traditioner har man praktiseret stilhed, fordybelse og nærvær for eksempel blot at sidde ved et bål og kontemplere.
9. Hvordan vælger jeg den rette retreatform?
Først og fremmest skal du overveje, hvor længe det passer dig at være i stilhed, hvilket må bero på din erfaring. Der findes kortere og længere retræter alt efter hvor ”øvet” du er.
Hvis et retreat er dyrt, så undersøg, hvad det dækker over. Der kommer flere og flere “luksus-retreats” med spa og wellness. Andre retreats foregår i mere enkle rammer og nogle er donationsbaserede, hvor deltagerne betaler for undervisningen ud fra deres formåen.
Du kan overveje, hvad der er vigtigt for dig, ud fra punkterne herunder, men prøv også at kigge på, hvad der ligger bag dine valg. Hvis du for eksempel KUN vil på et retreat, hvor der er enkeltværelse og eget bad, kan du måske undersøge, hvorfor det er så vigtig for dig:
- Tid, sted og pris: Hvor længe vil du afsted, hvad må det koste og hvor langt vil du rejse?
- Guidning: Vil du på et retreat, hvor underviseren guider meget eller lidt?
- Bevægelse: Skal der indgå meget eller lidt bevægelse?
- Ophold: Skal der være enkeltværelse eller fællesværelse/sovesal? Enkle rammer eller luksus?
- Sekulært: Skal det være sekulært eller for eksempel buddhistisk?
10. Hvordan lander jeg hjemme efter at have været på retreat?
De fleste oplever det som noget særligt at bevæge sig ud af stilheden og tage hjem til familien, jobbet og dagligdagen igen. Derfor er det godt at få italesat og forberedt sig på det den sidste dag.
Husk, at dem derhjemme ikke har været med. De kan synes, at det er noget mystisk noget, du har oplevet. Måske er det nogle andre, du skal dele dine oplevelser og erkendelser med. Så kan du bevare dine minder uden at blive skuffet over, at du ikke bliver mødt eller forstået. Bær over med dine nærmeste og vær taknemmelig for, at de til gengæld har stået for det derhjemme.
Vær bevidst om, hvad du bringer med dig og måske gerne vil kunne holde fast i, selv i en travl hverdag. Når du har mediteret i mange timer hver dag, tager du den erfaring med dig hjem, som du sikkert kan genkalde dig, og din fordybelse og praksis er blevet mere funderet. For nogle har deres oplevelser fra stilhedsretreats været livsforandrende og frigørende på flere planer.