//Reklame//
Den seneste måned har vi prøvet et abonnement hos Mofibo, der giver adgang til et stort digitalt bibliotek af e-bøger og lydbøger.
Vi fik til opgave at lave en liste med de 10 bedste bøger om mindfulness, som Mofibo har på hylderne. På dansk har de rigtigt mange gode bøger om mindfulness og på engelsk endnu flere. Så det var ikke spor let at skulle begrænse sig til kun 10 bøger, men det lykkedes da – næsten 🙂
Hvordan fungerer Mofibo?
Det var let og hurtigt at komme i gang med at bruge Mofibo. Du skal bare downloade deres app til din telefon eller tablet, og så kan du gå i gang med at lytte eller læse den første bog. Det er også muligt at læse og lytte offline.
Normalt kan man få 14 dages gratis prøveperiode. Efter prøveperioden koster et abonnement 129 kr. i måneden.
LÆS OGSÅ: Oversigt over gratis mindfulness-ressourcer
De 10 bedste bøger om mindfulness hos Mofibo
Først kommer 10 forslag til bøger på dansk. Bagefter har vi sneget fem bøger på engelsk med, som også er meget anbefalelsesværdige.
Det er en god blanding af helt nyt og meget gammelt, af danske og udenlandske forfattere. Alle bøgerne er værd at læse, hvis du er interesseret i mindfulness, yoga og meditation.
- Lige meget hvor du går hen, er du der af Jon Kabat-Zinn (e-bog + lydbog)
Denne bog er en af de mest læste og anerkendte bøger om mindfulness. Bogen beskriver, hvordan du bedst praktiserer mindfulness i din hverdag. Det er der mange bøger der gør, men få andre – om nogen – gør det lige så godt. - Glæden ved at være til af Yongey Mingyur Rinpoche (e-bog)
Har du ikke læst noget af Yongey Mingyur Rinpoche før, så start her. Med udgangspunkt i sit eget liv, introducerer han enkle meditationsøvelser og anvisninger for en daglig praksis. Bagefter kan du fortsætte med ”Visdom med glæde” og den helt nye ”Forelsket i verden”. De er også på Mofibo. - Fred er vejen af Thich Nhat Hahn (e-bog)
Der er ingen vej til fred. Fred ER vejen. Det er det enkle – og svære – budskab i bogen, der er skrevet af den zen-buddhistiske munk og fredsaktivist Thick Nhat Hanh. Fred er noget, hver enkelt af os kun kan vælge i nuet og det er den eneste vej til mere fred i verden. - Meditation for begyndere af Jack Kornfield (e-bog)
Letlæst grundbog, der giver en enkel indføring til de vigtigste former for mindfulness-meditation. Hver introduceres omhyggeligt: Meditation på åndedrættet, på fornemmelser i kroppen, på følelserne, på tankerne, kærlig-venlighed, spise-meditation og gå-meditation. - At leve smukt af Pema Chödron (e-bog)
Livet er, som at træde ned i en båd, der er ved at sejle ud på havet for at synke til bunds, skriver den buddhistiske nonne Pema Chödron. Men hvordan kan vi leve med det? Hvordan kan vi leve med visheden om, at alt er midlertidigt og vi en dag skal dø? Det handler bogen her om. - Walden af Henry David Thoreau (e-bog og lydbog)
“Kun den dag gryr, som vi er vågnet op til“. Sådan slutter Henry David Thoreaus bog. Walden blev skrevet i 1800-tallet, men er lige aktuel i dag. I bogen beskriver han sine to år som eneboer – et simpelt liv med få materielle goder – og han fortæller om, hvad han lærte af at være alene med sig selv i naturen. - Må jeg hjælpe dig? af Lone Overby Fjorback (e-bog)
Lone Overby Fjorback er overlæge og leder af Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet. Hendes bog er en hjælp til dig, der er ramt af stress, krise eller depression. Den handler om, hvordan yoga og meditation kan hjælpe dig med at få kontakt til din krop og dit sind og kan hjælpe dig til at tage imod livet igen. - Nærmere noget af Simon Krohn (e-bog)
Yoga er meget mere end smidighed, styrke og sundhed. I bogen her giver danske Simon Krohn en introduktion til de filosofiske tanker bag yogatraditionen og fortæller om sine egne erfaringer og oplevelser med yoga. Simon Krohn er en af Danmarks mest efterspurgte yogalærere og cand.mag i filosofi med speciale i indisk filosofi. - Ti dages stilhed af Niels Lyngsø (e-bog + lydbog)
Bogen er et essay om bevidsthed og meditation, hvor forfatteren forsøger at sætte ord på, hvad stilhed er og gør ved os. Han skriver hudløst ærligt og meget underholdende om sine første ti dage på et stilhedsretreat i Sverige. - Fra krise til kærlighed af Eve Bengta Lorenzen (lydbog + e-bog)
Eve Bengta Lorenzen giver her en indføring i mindfulness henvendt til smertepatienter og andre, der er ramt af kritisk sygdom. Bogen kan dog læses af et meget bredere publikum. For hvem kender ikke til smerte eller til tider, hvor livet er svært? Lydbogen indeholder også en række af forfatterens guidede meditationer.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse – Ti dages stilhed af Niels Lyngsø
5 gode mindfulness-bøger på engelsk
Hvis du kan lide at læse eller lytte til bøger på engelsk, er der endnu flere muligheder på Mofibo. Her er 5 forslag til titler på engelsk.
- Self-Compassion af Kristin Neff (lydbog)
Self-compassion er at kunne tage dig af dig selv, ligesom du ville passe på og støtte en, som du holder af. Vil du gerne blive bedre til det, så hjælper Kristin Neff dig på vej. Hun har sammen med Chris Germer grundlagt det evidensbaserede program Mindful SelfCompassion (MSC) og forsker i self-compassion ved University of Texas i Austin. - Coming to Our Senses af Jon Kabat-Zinn (lydbog)
Bogen giver 108 små lektioner i mindfulness, der handler om, hvordan du kan være mere opmærksom og tilstede i nuet. De 108 små tekster er som skabt til refleksion og inspiration. Hvad med at høre et kapitel hver aften, inden du skal sove? - Real Love af Sharon Salzberg (lydbog)
En bog om kærlighed. Ægte kærlighed. Ikke forstået som den romantiske forelskelse mellem to mennesker, men som en mægtig kraft, der kan forbinde os med hinanden og med selve livet. Bogen giver dig værktøjer og meditations-teknikker, der kan hjælpe dig til at skabe bedre relationer til dig selv, din partner, venner og familie – og til livet selv. - Mindfulness af Mark Williams og Danny Penman (e-bog)
Mark Williams er professor i psykologi ved Oxford University. Bogen beskriver, hvordan du kan lære mindfulness ved at følge det sammenhængende 8 ugers program (MBKT), som han har været med til at udvikle. Det er i ordets bedste forstand en selvhjælpsbog, der kan hjælpe dig i gang med at lære mindfulness.
- The Miracle Of Mindfulness af Thich Nhat Hahn (lydbog)
Til sidst skal også denne klassiker med på listen. Bogen var en af de allerførste bøger om mindfulness, der nåede et bredt publikum i Vesten. Den udkom i 1975 og blev på dansk kaldt ”Åndsnærværets mirakel” for dengang var der ikke noget, der hed mindfulness på dansk. Den er let at læse, let at forstå og giver dig masser af konkrete øvelser.
LÆS OGSÅ: Hvad er compassion – og hvad skal vi bruge det til?