Anmeldelse: Walden af Henry David Thoreau

Walden af Henry David Thoreau er en bog, som jeg har læst flere gange og længe haft lyst til at skrive om. Det er en bog, der vokser med læseren, og jeg vil helt sikker læse den igen senere.

Denne gang har jeg genlæst Walden parallelt med, at jeg forsøgte at skære ned på mit forbrug af sociale medier og nyheder, som var stukket af under corona-lockdown. Hver gang jeg fik en stærk trang til at tjekke sociale medier, læste jeg i Walden.

Det tog nogle uger at læse bogen i små doser på den måde og den kan varmt anbefales som kur mod SoMe/nyheds-afhængighed.

Her kan du læse om:

Hvad handler Walden om?

Walden er en klassiker, der handler om naturen og verden omkring os – og om vores forhold til den og til os selv. Den handler om at leve bevidst, om mindfulness.

Den amerikanske forfatter Henry David Thoreau begyndte i 1845 på et eksperiment. Han flyttede fra byen Concord i Massachusetts til en hytte ved en nærliggende sø, Walden Pond.

“Mit liv skulle gå i dybden, jeg ville suge al dets marv, leve så strengt og spartansk at alt det, der ikke var liv, blev slået på flugt eller mejet ned”, skriver han selv.

Her levede han som eneboer i to år, hvor han forsøgte at fjerne alt unødvendigt fra sin tilværelse og leve et enkelt liv med få materielle goder. Bogen handler om, hvad han lærte af at være alene med sig selv og naturen.

“Walden” er den forkortede og redigerede udgave af Thoreaus dagbog fra de to år. Den blev udgivet første gang i 1854 og ses som et hovedværk i amerikansk litteratur.

Hvem var forfatteren?

Henry David Thoreau var 28 år, da han flyttede ud i skoven. Han døde før han var 45, mens hans bog lever videre, og er mere aktuel end nogensinde.

På bogens første side skriver han:

“Jeg har ikke tænkt mig at skrive en ode til
melakolien, men at gale så højt som hanen
på sin pind om morgenen, hvis ikke for andet,
så for at vække mine naboer”

Han vil provokere. Han er ung og idealistisk, han er snobbet og skør. Han er brilliant. Han er virkelig sjov og virkelig kedelig.  Han er dobbeltmoralsk og ulogisk. Han er meget, meget menneskelig.

Hvorfor flytter han ud i skoven?

Thoreau forklarer selv sin beslutning sådan her i et af bogens første kapitler:

“Jeg flyttede ud i skovene fordi jeg gerne ville leve bevidst, befatte mig udelukkende med livets grundlæggende kendsgerninger og se om jeg ikke kunne lære, hvad de havde at lære mig, så jeg ikke når min død nærmede sig, skulle opdage at jeg ikke havde levet. Jeg ville ikke leve uden at leve, for livet er så kostbart.”

Ved at leve et simpelt liv i skoven, erfarer han, at han kan nøjes med at arbejde få måneder om året.

“Jeg fandt ud af, at jeg ved at arbejde rundt regnet seks uger om året,  kunne klare alle mine livsomkostninger. Hele vinteren og det meste af sommeren kunne jeg uhindret bruge til at studere i”.

Han gør meget ud af at dokumentere, at hans enkle liv er muligt i praksis, og som læser må man igennem nogle tunge sider med omhyggelige regnskaber, der dokumenterer hans indtægter og udgifter.

Hvad siger bogens kritikere?

Nogle af bogens kritikere siger, at Henry David Thoreau fremstår arrogant og selvoptaget. Det gør han også. Hans kritik af sine medmennesker er sønderlemmende og ind i mellem også selvmodsigende.

“I det lange løb rammer menneskene kun, hvad de sigter efter, så derfor skulle de hellere, selvom det måske mislykkedes i starten, sigte efter et højere mål”, som han selv skriver.

Han sigter højt og rammer ikke altid plet.

Han er ung og rask og har ingen forpligtelser. Hans eksperiment er 100 procent frivilligt og han har en velhavende familie og indflydelsesrige venner i ryggen, hvis det alligevel skulle gå skævt.

Alt det gør det lettere at leve enkelt. Og så kan ens enkle og oplagte, lette løsninger godt virke arrogante og virkelighedsfjerne for andre, der ikke har samme privilegerede udgangspunkt. (Det minder jeg – den hvide, veluddannelse, middelklasse-meditions-elskende læser lige sig selv om).

Handler bogen om mindfulness?

Kritikere har anfægtet, at Thoreaus eksperiment med at leve i skoven er snyd. Fordi han fik jorden foræret af en ven og fordi han hver søndag gik hjem til sin familie og fik en god middag.

Men Thoreaus ambition var ikke en “alene i vildmarken” oplevelse. Det var ikke målet. Hans eksperiment var en undersøgelse af, hvordan han kunne leve sit eget liv på en mere bevidst måde, længe før nogen i Vesten begyndte at bruge udtrykket “mindfulness”.

Han kalder det selv “at balancere på nuets smalle streg”:

“I al slags vejr, når som helst, dag og nat, har jeg bestræbt mig på at skærpe min sans for de enkelte øjeblikke, skære mærker for dem i min stok, at stå netop der, hvor to evigheder, fortid og fremtid, mødes, nemlig i nuet, at balancere på denne smalle streg”.

Er bogen kedelig?

Nej! siger jeg.

Jo, siger andre 🙂

De siger det, fordi det er en lang bog og en langsom bog. Det tager tid at læse den. Der sker ikke så meget. Der er intet drama. Til gengæld er der er plads til at mærke til årstidernes skiften, se bønnerne gro på marken og fiskene springe i søen. Der er ingen vej uden om – du bliver nødt til at geare ned, mens du læser den.

Der er en flere sider lang beskrivelse af en krig mellem to myrer-arter, mange sider om søens dybde og farve og et helt kapitel om at dyrke bønner. 

Er det kedeligt?

Ja, måske, når vi flyver i fuld fart gennem SoMe-opdateringer, nyheder og to-do-lister. Men hvis det lykkedes os at sætte farten ned, som Thoreau gjorde, så bliver der tid til at lægge mærke til små ting, som verden består af.

Og så er det alt andet end kedeligt.

Hvad lærte forfatteren i skoven?

I løbet af sine to år i skoven, lærte Henry David Thoreau andet og mere end at dyrke bønner og hugge brænde:

“Jeg lærte i det mindste et af mit eksperiment: At hvis man tillidsfuldt går fremad i den retning, som ens drømme har udpeget for en, og prøver at virkeliggøre det liv man har forestillet sig, så vil ens bestræbelser blive kronet med et held, som man i sine nøgterne stunder aldrig ville have ventet”.

Han oplever, at jo enklere hans eget liv er, jo enklere forekommer resten af verden:

“I samme grad som man forenkler sit liv vil universets love forekomme en mindre indviklede, og ensomheden vil ikke være ensomhed, fattigdommen ikke fattigdom og svaghed ikke svaghed”.

Hvad er de bedste citater?

Walden er en guldgrube af tankevækkende citater. Jeg har samlet en lang række af de bedste i artiklen her:

De bedste citater af Henry David Thoreau

Nu har jeg læst bogen flere gange, og jeg synes stadig at de sidste sider er magiske. Især fordi de kommer efter en række lange tunge kapitler, hvor der ikke sker så meget. Ordene nærmest gløder, når Thoreau sætter sidste punktum:

“Det lys, som slukker vores øjne, er mørke for os. Kun den dag gryr, som vi er vågnet op til. En større dag skal til at gry. Solen er kun en morgenstjerne”.