Skal børn lære mindfulness i skolen og SFO’en?, spørger 53-årige Thomas? Eller burde vi ikke i stedet skabe nogle mindre stressende omgivelser for vores børn?
Læs hele hans spørgsmål og svaret fra MBSR-lærer Rikke Braren Lauritzen, der også er formand for foreningen Center for Mindfulness i Skolen.
SPØRGSMÅL
På min søns skole bliver der i SFO’en ”undervist” i mindfulness en gang i ugen. Og måske skal det også blive en del af undervisningen i skoletiden. Så lige nu er det altså frivilligt at deltage, men det bliver det nok ikke ved med. Skolen mener, at det er en god måde at give eleverne et pusterum og skabe ro i en travl og hektisk hverdag.
Men er meningen med mindfulness, at vi nu skal ”bedøve” kroppens signaler? Eller at eleverne skal kunne rumme mere og mere stress? Stress er kroppens alarmsystem. Det er tegn på, at der er noget galt med omgivelserne. Måske er der for meget larm, for lange dage, for mange elever i klassen, for mange mobiltelefoner osv.
Det er sikkert billigere at sende et par lærere på mindfulness-kursus end politisk at ændre rammerne for folkeskolen. Men burde vi ikke kigge på rammerne, frem for at forsøge at ”fikse” eleverne med mindfulness? Vil det ikke være mere sundt at ændre vilkårene, frem for at ændre barnets sind?
Hilsen
Thomas, 53 år
Har du selv et spørgsmål om mindfulness? Skriv til brevkassen
SVAR
Kære Thomas
Mange tak for dit virkelig gode spørgsmål, hvor du viser en ægte bekymring for de forhold, vores børn møder i en travl og hektisk hverdag, som du skriver.
Du har meget ret i, at der er mange ting i børns hverdag, der virker forstyrrende og stressende. Det er der klart brug for, at vi forholder os kritisk til. Det er også korrekt, at stress er kroppens eget alarmberedskab. Det fortæller, når det er tid til at trykke på bremsen, det parasympatiske nervesystem, som modvægt til speederen, det sympatiske nervesystem.
Der er mange ydre forhold, som man kunne ændre, og stress er toksisk. Så hvis lærerne og forældrene oplever stress i hverdagen, er det uundgåeligt, at også vores børn bliver påvirkede. Oveni det kommer en skolereform, der fordrer længere skoledage og større klassekvotienter og der hersker en kultur, hvor børn og unges brug af onlinemedier har taget overhånd.
Så hvad kan vi så gøre for at ændre systemet? En mulighed er at give vores børn og unge en viden og praksis, der med tiden kan ændre disse forhold.
LÆS OGSÅ: Ny mindfulness-app til børn og unge
Viden om stress og stresshåndtering
En af de ting, vi arbejder med, når vi adresserer mindfulness til børn og unge, er viden om stress og stresshåndtering. Viden om hvad der sker, når man har for travlt. Når man befinder sig i for meget larm eller bruger for meget tid ved sin ipad eller telefon.
Det kan man godt adressere til både børn og unge på deres sprog og med eksempler, de kan forholde sig til. Ikke for at overdosere med forbud og advarsler, så de ikke tør leve livet. Heller ikke for at de bare skal lære at tåle vilkårene, eller som du skriver ”bedøve kroppens signaler”.
Men fordi de har stor gavn af at kunne mærke sig selv og hinanden på en måde, så de måske mærker et behov for noget andet. Noget andet der indefra kan gå hen og påvirke systemet ved at lave en modreaktion.
Hvad er undervisning i mindfulness i skolen og SFO’en?
Mindfulness-undervisning i skolen kan skabe en ny bevidsthed om, at der findes mulige alternativer til stress. At man kan skabe ro omkring sig, et fælles frirum til at slappe af i hovedet og kroppen. At man kan slukke for medier og bare være sammen.
Det er sådan set det, vi gør med mindfulness i skolen. Vi skaber nogle rammer for netop ikke at være fanget i stressens vold hele dagen.
De frirum, der opstår til nærvær og opmærksomhed i forhold til os selv og hinanden, er med til at skabe en ny fælles kultur. Der kan sprede sig fra den enkelte klasse til i bedste fald hele skolen.
På den måde kan man betragte det som en ”græsrodsbevægelse”, der opstår inde fra og ud fra et behov hos børnene selv og deres lærere. En bevægelse der netop kan gå hen og ændre systemet, hvis der er nok der ønsker det!
LÆS OGSÅ: Nyt gratis undervisningsmateriale om mindfulness
Nyt forskningsområde
Der er efterhånden forsket en del i mindfulness til voksne, mens forskningen i mindfulness til børn og unge er ret ny. Særligt når det handler om at implementere det i skoler.
De fleste studier af mindfulness i skoler er lavet i USA og England. De viser, at nærværs-øvelser og undervisning om stress virker forebyggende, ikke kun hos eleverne, men også hos lærerne. Sådanne forsøg har man nu også lavet i flere danske folkeskoler med samme positive resultater.
Det er selvsagt, at læreren er den vigtigste fascilitator for undervisningen og sætter tonen for det miljø, der skabes i klasseværelset. Derfor er det læreren, der bringer nærværet og roen ind i klassen. Læreren er den direkte årsag til at skabe ro, der kan sprede sig som ringe i vandet.
LÆS OGSÅ: 7 gode mindfulness-øvelser til børn
Bedre social trivsel og større samhørighed
Nærvær gør læreren langt mere relationskompetent, lyttende og empatisk. Det kan skabe den ro og tryghed, der fremmer det gode læringsmiljø. Lærere og elever, der har en god kontakt til deres egen krop, følelser og behov, har også en evne til at være i en god kontakt med andre med empati og forståelse.
Ud over en større evne til opmærksomhed og nærvær, kan mindfulness-undervisning skabe bedre social trivsel og større samhørighed i klassen. Det giver grobund til at lære og udvikle sig.
Selvom vi ikke er så langt med implementeringen af mindfulness-undervisning i skoler og institutioner endnu, har det potentiale til at ændre miljøet for alle. Det er måske det fodarbejde, der skal til, for at vi sammen kan ændre systemet.
Mindfulness skal altid være frivilligt
Som du skriver, er jeg dog helt enig i, at mindfulness altid skal være frivilligt. Det er bestemt ikke alle børn og unge (eller voksne for den sags skyld), der vil række ud efter det. Det er ikke alle, der oplever, at det er noget for dem. Derfor er det vigtigt at gøre det til en frivillig ting.
Der bør altid være alternative aktiviteter for eleverne i klassen. For eksempel at man kan ligge og slappe af til noget stille musik eller fordybe sig i at tegne med opmærksomhed. Eller gå en tur og få frisk luft eller anden fysisk bevægelse.
Men for de elever, der faktisk efterspørger pauser i hverdagen, er det min erfaring, at de fleste er glade for øvelserne. De fleste vil også gerne tale om deres oplevelser, og hvad de lærer om sig selv og hinanden i klassen.
Så mindfulness kan mere end ”blot” at bedøve stress. Det har et socialt aspekt, der kan skabe et skolemiljø, hvor der er plads til alle og grobund for læring og udvikling.
Jeg håber, at du finder mit svar fyldestgørelse, og sender de bedste tanker til dig og din søn.
Venlige hilsner
Rikke Braren Lauritzen
Om Rikke Braren Lauritzen
- Baggrund: Rikke Braren Lauritzen er certificeret MBSR-lærer fra Center for Mindfulness, UMASS, og har undervist i mindfulness i 10 år. Hun afholder 8-ugers MBSR-kurser i i Silkeborg og hendes undervisning bygger på over 20 års meditationspraksis.
- Særlig viden om: Rikke har udviklet undervisningsmaterialet “Mindfulness i skolen”, der består af et e-læringsprogram og en app til eleverne. Hun har været med til at stifte Center for Mindfulness i Skolen (CMIS), der udbyder efteruddannelse for lærere og pædagoger.