Forestil dig et menneske, der ikke er i stand til at mærke frygt, smerte, sorg eller vrede.
Hvordan ville det være?
Nok ikke så let. For uden disse følelser kunne vi hverken undgå farer eller indgå i sociale relationer.
At kunne opleve ubehag og reagere på trusler er med til at sikre vores overlevelse, og her spiller kroppens stress-alarmberedskab en vigtig rolle.
Stress er naturligt og nødvendigt
Vores stress-fysiologi er et alarmberedskab, der er udviklet til at håndtere fysiske farer.
For eksempel, da mennesket i stenalderen pludselig stod over for en farlig bjørn.
Helt automatisk gjorde kroppen sig klar til at kæmpe, flygte eller fryse (spille død) for at redde vores liv, uden at vi behøvede at tænke et sekund eller analysere situationen.
Stress påvirker hele kroppen
Vores stress-alarmberedskab påvirker både krop og sind.
Det sætter gang i en masse komplekse processer, der påvirker stort set hele kroppen:
- nervesystemet,
- blodtryk,
- fordøjelse,
- blodomløb,
- hormoner
- koncentrationsevne
Alt dette med det mål, at vi i en kort periode kan få krop og sind til at præstere helt ekstraordinært.
Det er en naturlig og nødvendig reaktion, som har hjulpet os med at overleve.
Og vi kender det alle sammen.
Stress-respons: Hvordan mærker vi stress?
Hvordan kan du mærke det, når du mærker en stress-respons? For eksempel, før et vigtigt oplæg eller hvis du næsten kommer galt afsted i trafikken?
Noget af det, som du mærker, er måske:
- Hjertebanken
- Tørhed i munden
- Svedige hænder
- Hurtigere vejrtrækning
- Skærpede sanser
- Anspændthed
- Uro/sommerfugle i maven
Stress gør, at vi kan præstere ekstraordinært
I dag er det sjældent, at det er en farlig bjørn, der sætter vores stress-alarmberedskab i gang. Men der er stadig mange situationer, hvor dette beredskab hjælper os.
For eksempel når vi skal give førstehjælp, reagere hurtigt i trafikken, løse en svær opgave på kort tid, holde tale eller til eksamen.
Her hjælper vores stress-alarmberedskab os med at præstere helt ekstraordinært i en kort periode.
Akut versus kronisk stress
Akut stress er normalt og naturligt, men stress kan også blive langvarig. Så kalder man det kronisk stress, og det er her, det bliver problematisk.
Hvis vi over længere tid udsættes for stress, kan kroppen ikke nå at restituere. Det system, der skal sikre, at vi kan reagere hurtigt på farer, vil konstant være aktiveret.
Ved kronisk stress beder vi hele tiden kroppen om at præstere ekstraordinært. Det kan den kun holde til i korte perioder.
Symptomer på kronisk stress
Over tid kan kronisk stress føre til:
- Træthed
- Hovedpine
- Muskelsmerter
- Hjertebanken
- Problemer med fordøjelsen
- Problemer med koncentration og hukommelse
- Søvnproblemer
Definition af stress
En klassisk definition på stress er: Når man har en oplevelse af, at egne eller andres krav overstiger ens ressourcer.
Forskellige stressorer
Forskellige ting skaber ubehag eller stress hos os i forskellige situationer.
Det, den ene person synes er sjovt og spændende, kan være ubehageligt for en anden.
Nogen elsker vilde karruseller, føler spænding, glæde og det kilder i maven.
Andre vil opleve akut stress, frygt og uro.
Hvad der stresser os, kan være meget forskelligt. Hvordan stress opleves i kroppen, er ret ens.
Vores tanker kan stresse os
Vi kan også sætte gang i alarmberedskabet i situationer, hvor der ikke er nogen umiddelbar fare.
For eksempel kan vi sidde derhjemme i vores varme stue og aktivere en tankerække, der udløser stress.
Tanker som: “Jeg løste en opgave dårligt – min nye chef kan ikke lide mig – jeg bliver nok fyret – vi mister huset – hvad med børnenes skole, hvis vi skal flytte – måske går min mand også fra mig…”
Fokus på stress
For at undgå at blive fanget i automatiske stressreaktioner er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår vi oplever stress.
Hvis vi ikke er bevidste om, at vi er stressede, kan vi ikke passe på os selv.
Vi har alle forskellige strategier til at håndtere stress og ubehag. Ofte prøver vi at håndtere stresssymptomerne på en uhensigtsmæssig måde.
- at se mere tv
- være mere på sociale medier
- spise mere slik eller chokolade,
- mere fastfood,
- drikke et glas rødvin for at finde ro,
- tage en kop kaffe mere for at blive vågen,
- eller arbejde ekstra hårdt.
- skære ned på søvn, droppe motion
Når vi retter opmærksomheden mod de situationer, hvor vi oplever stress, kan vi mulighed for at tage andre valg.
Det kan give større mulighed for at respondere med bevidst opmærksomhed i de her øjeblikke frem for at reagere automatisk.
Men det første meget vigtige skridt til at håndtere stress er at opdage, hvornår vi føler os stressede.
At se ubehaget i øjnene og gå helt tæt på det.