Hvad er det egentlig, som mindfulness kan bruges til? Det spørgsmål får både danske og internationale forskere, der arbejder med mindfulness igen og igen.
Her får du svar fra fem forskere. De arbejder alle med at undersøge, hvad mindfulness kan bruges til og hvordan vi kan bruge det – som individer og som samfund.
Mød tre danske forskere fra Aarhus Universitet – Lone Overby Fjorback, Karen Johanne Pallesen og Lise Juul og to amerikanske forskere – Saki Santorelli fra University of Massachusetts og Leah Weiss fra Stanford University, som alle deltog på Mental Health-konferencen i Aarhus d. 22-25. september 2017:
LÆS MERE: Oversigt over MBSR-kurser i Danmark, fordel på by eller landsdel
Lone Overby Fjorback, overlæge
Lone Fjorback er overlæge og leder af Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet. Hun arbejder med forskning og formidling, så viden fra universitetet kan anvendes i befolkningen.
”Vi har brug for mindfulness, fordi god mental sundhed er meget mere end fravær af sygdom”
– Lone Overby Fjorback –
Når Lone Overby Fjorback og de fire andre forskere her taler om mindfulness, taler de om MBSR og MBKT-programmerne, der står på et solidt grundlag af forskning gennem de sidste 30 år. Begge programmer varer 8 uger, hvor deltagerne dagligt laver øvelser derhjemme.
“Der er nu massiv videnskabeligt dokumentation for, at disse programmer kan forbedre mental sundhed, forbedre livskvalitet og nedsætte symptomer på stress, angst, depression og smerter. Det er der brug for, fordi flere og flere får stress, angst og depression”, siger Lone Overby Fjorback.
Ifølge Verdenssundhedsorganision WHO er depression på verdensplan den sygdom, der bidrager mest til dårligt helbred og nedsat arbejdsevne. Og sygdommen er stigende. Blandt unge mellem 15 og 29 år er depression i dag den anden hyppigste dødsårsag.
“Derfor mener jeg, at vi som nation skal være meget mere ambitiøse i forhold til forbedring af mental sundhed. Der er mange ting, vi kan gøre som nation og som enkelte individer. Jeg håber virkelig, at vi kan vende den udvikling, og at MBSR og MBKT-programmerne bliver tilgængelige i sundhedsvæsnet, uddannelsessystemet, forsvaret og på arbejdspladser” siger Lone Overby Fjorback.
Karen Johanne Pallesen, biolog
Karen Johanne Pallesen er biolog og hjerneforsker. Hun er ansat ved Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet.
”Vi har brug for mindfulness, fordi vi er mennesker”
– Karen Johanne Pallesen, biolog –
Det skyldes den biologiske forklaring på, hvorfor vi bliver stressede:
”Vores evolutionære fortid har formet vores nervesystem og vores hjerne. Den måde, vores hjerne fungerer på har givet os en enorm evolutionær fordel, men i det moderne samfund skaber det også stress,” siger Karen Johanne Pallesen.
Menneskehjernen forsøger hele tiden at forudse, hvad der vil ske om lidt, for at vi kan føle os sikre. Den evne er i mange situationer en stor fordel, men det betyder også, at vi konstant bekymrer os.
”I vores samfund oplever vi et overload af information, som vores hjerner har svært ved at håndtere. Med så mange informationer får hjernen får svært ved at forudse, hvad der vil ske, og det giver stress,” siger Karen Johanne Pallesen.
Her kan mindfulness i form af MBSR eller MBKT-programmerne hjælpe:
”Når du fokusere på åndedrættet, så stabiliserer det vores autonome nervesystem, som regulerer stress. Evidensen er enorm for de her programmer. Den gælder ikke alle typer mindfulness, men netop disse”, siger hun.
LÆS MERE: Hvordan vælger jeg det rigtige mindfulness-kursus?
Lise Juul, Master of Public Health, ph.d.
Lise Juul er MPH (Master of Public Health), ph.d. og forsker i public health ved Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet.
”Stress er et seriøst samfundsmæssigt sundhedsproblem. Derfor er der behov for offentlig intervention”
– Lise Juul –
Lise Juul understreger, hvor vigtigt det er, at det offentlige sundhedsvæsen investerer i de rigtige intenventioner.
“For at kunne det, er det vigtigt, at forskere, politikere, undervisere, patienter, borgere og behandlere mødes, lytter til hinanden. For lige nu eksisterer der mange forskellige opfattelser og fordomme omkring mindfulness. Vi har alle vores opfattelse af, hvordan ting er. Hvad mener vi, når vi siger mindfulness? Hvad mener vi, når vi taler om intervention? Hvordan forstår vi evidens?”, siger hun.
Hvis det offentlige sundhedsvæsen skal investere i mindfulness som behandling eller forebyggelse, er det vigtigt at have solid forskning i ryggen:
“Det er vigtigt, at der investeres i den rigtige form for intervention. Her er MBSR og MBKT-programmerne usædvanlige, især fordi de også indeholder uddannelse af lærere. De to programmer er velbeskrevet og meget velafprøvede. De er veldokumenteret i stærke forskningsdesigns med lodtrækningsforsøg, blandt personer med og uden sygdomme, i mange forskellige kontekster,” siger hun.
Leah Weiss, Ph.d.
Leah Weiss forsker og underviser ved Stanford Graduate School of Business ved Stanford University i USA. Hun arbejder med, hvordan mindfulness kan bruges i erhvervslivet og underviser i “compassionate leadership”.
Når der på engelsk tales om compassion, kan det bedst oversættes til medfølelse, men medfølelse forstået som evnen til at kunne sætte sig i andres sted. Det er den form for lederskab, som Leah Weiss arbejder med.
“Evolutionen har ikke kun betydet, at mennesker med stor konkurrenceevne og aggressivitet har overlevet. Mennesket har også klaret sig godt, fordi vi har evnen til at drage omsorg, vise medfølelse og venlighed,” siger Leah Weiss.
Det er egenskaber, som kan trænes. For ikke så længe siden troede forskerne, at hjernen var statisk og ikke ændrede sig hos voksne. Nu ved vi, at hjernen er plastisk og kan ændre sig, når den gennem erfaringer lærer nye færdigheder. Der dannes hele tiden nye netværk i hjernen, både hos børn og voksne, gennem hele livet.
”Vi kan ændre den måde, vores hjerne virker og vores respons på svære situationer”
– Leah Weiss –
“Meditation er at træne sin hjerne til at opføre sig anderledes. Det er derfor, at man ikke bare kan gøre det en gang og så tro ens hjerne ændrer sig. Det er ikke svært, men man glemmer det igen og igen”, siger Leah Weiss.
LÆS OGSÅ: Hvad viser forskningen om tiden efter MBSR?
Saki Santorelli, professor i medicin
Saki Santorelli er professor i medicin og leder af Center for Mindfulness ved University of Massachusetts Medical School.
”Er der nogen, der ikke er interesseret i at bygge en smukkere verden? Et smukkere samfund? Det lyder måske romantisk, men sådan ser jeg det ikke. Jeg ser det som en nødvendighed”
– Saki Santorelli –
Og hvad har mindfulness så at gøre med det? Alt, hvis du spørger Saki Santorelli.
”Vi har en enorm offentlig sundhedskrise, som sundhedsvæsnet har svært ved at løse. Det skyldes den måde, som vi har indrettet sundhedsvæsnet – det er højteknologisk, episodisk og ikke forebyggende,” siger han.
Det er ikke dårligt, siger Saki Santorelli, men det er heller ikke nok.
”Der er et stort behov for, at folk kan lære at blive deres egen kilde til vedvarende, forebyggende og lavteknologisk behandling. Mindfulness-undervisning er et lavteknologisk laboratorium, hvor folk kan udvikle deres egne ressourcer”, siger han.
For samfundet er det samtidig en behandling med lave omkostninger, men det skal læres gennem egne erfaringer.
”Folk skal føle det, smage det, prøve det i deres eget liv med deres egne problemer. Det koster ikke noget at være opmærksom. Du er selv instrumentet. Du skal ikke ud og købe det, men du skal lære at spille det, tune det og træne hver dag”, siger han.
Annonce
Mental Health-conference d. 22-25. september 2017
Den 22.25. september 2017 var Dansk Center for Mindfulness og Folkeuniversitetet værter for en konference om Mental Health, der blev holdt på Aarhus Univesitet. Der var oplæg af en række nationale og internationale eksperter i stress og paneldebat med politikere, forskere, ledere og undervisere.
Foto © Folkeuniversitetet i Aarhus og fotograf Martin Dam Kristensen.