Jan har skrevet til brevkassen med et kort spørgsmål, som vi har sendt videre til læge og MBSR-lærer Tove Hansen.
Jan spørger:
Hvad er den fysiske eller lægevidenskabelige forklaring på, at mindfulness skal kunne hjælpe på stress?
SVAR
Kære Jan
Tak for dit spørgsmål. Mindfulness bygger som bekendt på en buddhistisk tradition, der er flere tusind år gammel. Der praktiserede man meditation og yoga, fordi man troede på det – og kunne se, at det virkede.
Men her i Vesten har vi haft behov for at kunne bevise det, og med Jon Kabat -Zinn startede de videnskabelige undersøgelser i 1979. Han udviklede en manual til et 8 ugers kursus, som de uddannede lærere kunne følge nøje, hvorved det blev reproducerbart. Det gav mulighed for at lave studier, der kunne undersøge, om der egentlig var en effekt på helbredet – og det var der!
Der er siden lavet i tusindvis af undersøgelser, der dokumenterer effekten på reduktion af symptomerne på stress, angst og depression.
Men hvordan og hvorfor virker det? Her bliver vi nødt til at se på funktionen af vores nervesystem. Det er vigtigt, for at kunne forstå stress og hvordan vi kan reducere stress:
Det somatiske og det autonome nervesystem
Vores nervesystem består af et somatisk nervesystem og et autonomt:
- Det somatiske nervesystem formidler bevidst sansning og viljestyrede bevægelser. Det er altså underlagt vores vilje.
- Det autonome nervesystem fungerer automatisk. Det kan vi ikke direkte kontrollere.
Det autonome nervesystem er endvidere opdelt i de sympatiske og parasympatiske systemer. Begge forsyner indre organer, kirtler og blodkar med nervetråde.
De sympatiske og parasympatiske systemer
De sympatiske og parasympatiske nerver har modsatrettede effekter.
- De sympatiske nerver: øger pulsen, hæver blodtrykket, hæmmer sekretdannelse i kirtler og hæmmer bevægelser i mave-tarm-kanalen. De sætter altså kroppen i stand til at klare en akut belastning (kamp/flugt).
- De parasympatiske nerver: De nedsætter hjertefrekvensen, sænker blodtrykket, stimulerer kirtler til sekretion og stimulere de peristaltiske bølger i tarmen. De er særligt aktive, når vi skal genopbygge kroppens resourser.
Begge nervesystemer udsender løbende impulser til de forskellige organer. Effekten afgøres af, hvordan balancen er mellem de to systemer.
Stress aktiverer det sympatiske nervesystem
Og hvad har alt det så med stress og mindfulness at gøre? En hel del.
Under stress og i faresituationer aktiveres det sympatiske nervesystem, som så vil overskygge det parasympatiske nervesystem.
Når vi derimod praktiserer mindfulness, kan vi stimulere det parasympatiske nervesystem. Det giver kroppen ro, så den kan restituere.
Amygdala og hippocampus
Hvordan stress og mindfulness påvirker hjernen, kan ses på scanninger af hjernen.
I hjernen har vi et område, amygdala, der fungerer som vores alarmcentral. Amygdala er hele tiden er på vagt efter tegn på fare.
Vi har også et område, hippocampus, der regulerer kroppens niveau af stress hormoner. Hippocampus sidder inde med hjernens stress håndtering, idet den kan finde muligheder og løsninger, bl.a. ved kommunikation med hjernebarken: “Er dette en reel fare eller fake?”
Reaktion på akut stress
Akut stress er en vigtig fysiologisk reaktion. Det gør os i stand til at reagere hensigtsmæssig på en trussel, som opfanges af amygdala.
Amygdala giver besked til hippocampus, der aktiverer stress-hormonerne, som bl.a. øger puls og blodtryk samt sender blod til musklerne.
Alt sammen noget der gør, at vi kan løbe hurtigere eller kæmpe bedre. Når faren er ovre sørger hippocampus for at regulere niveauet af stress-hormoner ned igen.
Reaktion på langvarig stress
Men ved langvarig stress, hvor man ikke får pauser i den anspændte tilstand, kommer hjernen på overarbejde.
Stress hormonerne sprøjter ud og begynder at ødelægge cellerne i hippocampus, der skrumper, mens amygdala vokser og overtager hippocampus funktion.
Det betyder, at hormon.niveauet bliver ikke nedreguleret. Alt opleves som en fare – og vi kan ikke længere se muligheder eller løsninger.
Mindfulness kan rette op på skaden
Det er muligt at rette op på skaden ved langvarig stress og få hippocampus til at genvinde sin normale størrelse, f.eks. ved hjælp af mindfulness.
Et amerikansk studie med stressramte viste, at der var en synlig effekt af mindfulness. Ved en hjernescanning før og efter et 8 ugers MBSR-kursus fandt forskerne en forøgelse af cellerne i hippocampus, hvorimod der ikke var nogen ændring hos kontrolgruppen.
Med venlig hilsen
Tove Hansen, læge.
Om Tove Hansen
- Baggrund: Tove Hansen er uddannet læge og har i 35 år været praktiserende læge med egen praksis i Hadsten. Siden 1967 har hun haft egen yoga- og meditationspraksis. Hun er uddannet MBSR-lærer fra Dansk Center for Mindfulness på Århus Universitet og har en 2-årig uddannelse i kognitiv terapi. Hun afholder MBSR-kurser, månedlige opfølgningshold og retræter hos Bangholm Klinikken.
- Særlig viden om: Mindfulness i forhold til sundhed, sygdom og andre emner, hvor hendes baggrund som praktiserende læge er særligt relevant.