Her kan du få svar på de mest hyppigt stillede spørgsmål om kalenderen.
- Hvordan bliver jeg oprettet som bruger?
- Hvilke kurser kan jeg få vist i kalenderen?
- Hvordan logger jeg ind?
- Hvordan opretter jeg et nyt kursus med billede?
- Hvor finder jeg mine oprettede kurser?
- Jeg har oprettet et nyt kursus, men det bliver ikke vist?
- Mine opdateringer slår ikke igennem?
- Hvilket format skal billeder være?
- Kan jeg sætte en ny dato på et afholdt kursus?
- Hvordan opretter jeg et forløb, som fx et MBSR-kursus?
- Hvordan opretter jeg et drop-in-hold?
- Hvordan retter jeg i min profil?
- Jeg har andre problemer eller oplever fejl
- Hvordan får jeg en ny adgangskode?
- Hvordan sletter jeg min konto?
Hvordan bliver jeg oprettet som bruger?
Afholder du mindfulness-kurser eller retreats og vil du gerne oprettes som bruger af kalenderen? Så kan du blive oprettet som bruger her.
Hvilke kurser kan jeg få vist i kalenderen?
Kalenderen er åben over for mindfulness-kurser og mindfulness-retreats, der er sekulære, udogmatiske og åbne for alle. De skal enten afholdes på dansk eller foregå i Danmark.
Kalenderen er ikke for yoga-kurser eller yoga-retreats, selvom der også indgår mindfulness. Der kan indgå mindfulness i alle aktiviteter, men kalenderen er forbeholdt kurser i mindfulness.
Du kan læse mere om kriterierne her.
Hvordan logger jeg ind?
Du logger ind med dit brugernavn og password, som du har fået tilsendt på mail.
Login via siden mindfulnessguiden.dk/admin.
Hvordan opretter jeg et nyt kursus med billede?
Når du er logget ind, skal du klikke på “Begivenheder” i kontrolpanelet yderst til venstre. Her vælger du “tilføj ny” øverst på siden.
Tilføj et billede ved at vælge “Udvalgt billede” (yderst til højre et stykke nede på siden).
Klik opload og tilføj dit billede, hvis det ikke allerede er i mediebiblioteket. Formatet skal være 750×420. Hvis dit billede allerede er oploadet, kan du søge det frem på det navn, som du gav det.
Når du har udfyldt alle relevante felter, skal du vælge “Indsend til gennemsyn” (blå knap øverst til højre).
Hvor finder jeg mine oprettede kurser?
På siden “Begivenheder” kan du altid finde de kurser, som allerede er oprettet. Du kan se alle begivenheder, men kun redigere i dine egne.
Vælg “Mine” i menuen for kun at se dine egne begivenheder.
Jeg har oprettet et nyt kursus, men det bliver ikke vist?
Når du opretter et helt nyt kursus, skal det godkendes af en administrator, før det bliver vist på sitet. Der kan gå op til 48 timer, før det bliver vist.
Jeg har opdateret et kursus, men rettelserne slår ikke igennem?
Der kan godt gå en del timer, før rettelser slår igennem pga. cache.
Prøv at rydde din browsers cache eller åbn en browser i inkognito-tilstand.
Hvilket format skal billeder være?
Billeder skal være 750×420 pixel og ikke større end 50 kb.
Det er dit ansvar at sikre, at du kun oploader billeder, som du har rettigheder til eller selv har taget.
Kan jeg sætte en ny dato på et afholdt kursus i stedet for at oprette et nyt?
Når du først er i gang, vil det letteste være at sætte en ny dato på et “gammelt kursus”, der er afholdt. Så kommer det frem i kalenderen igen uden at du behøver at udfylde alting igen.
Hvordan opretter jeg et forløb, som fx et MBSR-kursus?
MBSR-kurser eller andre forløb oprettes på den dato, hvor kurset begynder. Du skal derfor ikke oprette dem med start og slutdato. Deltageren tilmelder sig hele kurset som en samlet “pakke” og ikke kan droppe in til et par enkelte sessioner.
Forløb skal ikke oprettes som “begivenhedsserier”, da de så vil fremstå i kalenderen som enkeltstående events, som man kan tage uafhængigt af hinanden.
Hvordan opretter jeg et ugentlig/månedligt drop-in-hold?
Drop-in-hold der bliver gentaget flere gange, kan oprettes som en “begivenhedsserie” (når du vælger dato). Her kan du fx vælge, om begivenheden skal gentages hver uge, hver måned eller på en række bestemte datoer.
MBSR-kurser eller andre kurser, hvor man tilmelder sig et forløb, skal ikke oprettes som “begivenhedsserie”, da man her ikke kan deltage i en enkelt kursusgang.
Hvordan retter jeg i min profil som arrangør?
Klik på “begivenheder” i menuen til højre og så vælge “arrangør”. Her kan du rette i din egen beskrivelse og tilføje kontaktoplysninger, som email og telefonnummer og link til dit website.
Jeg har andre problemer eller oplever fejl – hvad gør jeg?
Kalenderen er stadig ret ny, så meld meget gerne fejl eller problemer ind. Skriv til [email protected].
Hvordan får jeg en ny adgangskode?
Hvis du har mistet din adgangskode, kan du få en ny her:
Få ny adgangskode
Hvordan sletter jeg min konto eller retter i informationerne?
Hvis du ikke længere vil bruge kalenderen, så skriv til [email protected], så bliver din konto slettet.
Hvis du vil ændre din adgangskode eller rette i dine brugerinformationer, kan du gøre det på siden “Min profil“.