Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Online Mindfulness Meditation

7. februar- 19:30 - 20:00

Recurring Event Event Series (See All)
30 kr.

Online mindfulness meditation er for dig, der kan bruge et ugentligt anker i din meditationspraksis, hvor du bliver guidet let og sidder i fællesskab med andre.

Sessionerne ligger tirsdag aften 19.30-20.00

Der er opstart d. 7. februar og forløbet fortsætter d. 14., 21. og 28. februar

Form

Undervisningen kører i loop, hver gang med et hovedtema, som vil blive tematiseret ganske kort. Det kan være kroppen, åndedrættet, venlighed, opmærksomhed osv.

Der vil være mellem 15 og 20 minutters fælles meditation som vil blive guidet.

Hvis du som deltager har input og ønsker til indholdet, er du velkommen til at skrive til mig om det på [email protected]

Du bestemmer selv om du er med på video eller ej. Som underviser er det rart, hvis nogle deltagere er med på video, da det så er lidt nemmere at skabe resonans, men hvis du har behov for at være i dit eget private rum uden billede, er det OK.

Udbytte

Øvelserne vil øge din evne til koncentration, afspænding, fokusering og kropsbevidsthed.

Hvis du er nybegynder lærer du øvelser, som du kan have glæde af livet igennem.

Hvis du er mere erfaren får du pudset øvelserne af og opdager nye dimensioner i dem.

Du vil ofte også få oplevelser af større nærvær, samhørighed og venlighed i forhold til dig selv og andre.

Hvis du ønsker det, kan du købe et kompendium, som er lavet til 8 ugers programmet i Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi.

Målgruppe

Online meditation er for alle…

  • Måske er du nysgerrig på hvad meditation er for noget?
  • Måske kan du bruge et anker i hverdagen, der minder dig om at huske din meditationspraksis?
  • Måske har du allerede deltaget i meditationsundervisning med Anders og vil gerne fortsætte din praksis?
  • Måske har du modtaget rådgivning og kan bruge støtte til at integrere det du arbejder med?

Teoretisk grundlag

Undervisningen tager afsæt i vestlige principper for mindfulness, som de er formuleret af Jon Kabat Zinn, Zindel, Segal, Mark Williams John Teasdale, Jens-Erik Risom, m.fl. *MBSR og MBKT Mindfulness baseret Stress Reduktion og Mindfulness baseret Kognitiv Terapi.

Smagsprøve

Hvis du vil fornemme min stemme og tilgang til at guide en meditation, kan du finde en håndfuld gratis guidede meditationer på vores hjemmeside.

Pris & rabat

Hvis du tilmelder dig som privat person koster det 30 kr. pr gang, hvis din organisation betaler er det 50 kr. pr gang og man melder sig til de 4 gange der er. Hvis man hopper på når der er 3 gange tilbage så de 3 gange. Hvis man indenfor et år deltager i et kursus vi afholder, får man refunderet det beløb, man har brugt på online undervisning.

Skriv til Anders, hvis du har svært ved at betale for dette forløb eller andre kurser, så finder vi en løsning.

Tilmelding

Man tilmelder sig ved at sende en mail til Anders på [email protected] med teksten ”deltagelse i online 2, 2023”.

Betaling på mobilepay på 17721 Mind eller på reg. nr.: 6128 konto nr.: 0017605038.

Noter ”navn og online 2, 2023”i kommentarfeltet.

Dagen før mødet modtager du via e-mail et link til Zoom, hvor mødet foregår.

Underviser

Jeg hedder Anders Madsen og er stifter af MindRetreat. Jeg har mediteret med en daglig praksis igennem mere end 30 år. I 2011 blev jeg certificeret Mindfulnessformidler, uddannet i MBCT (mindfulnessbaseret kognitiv terapi).

Min forståelse af mindfulness/meditation er følgende:

Det er en måde at opdage sig selv og blive gode venner med dét man opdager. Det er også en hjælp til at undersøge om man opfører sig ordentligt i verden. Og hvis man opdager at man ikke gør det – over for sig selv eller andre – kan meditation hjælpe en til at blive mere venlig og omgængelig.

Af andre gevinster kan nævnes:

  • Man bliver mere fokuseret og afspændt.
  • Man kan bruge øvelser til at reparere sig selv, når det – igen – er gået galt med mere aktivitet, end man kan tåle.
  • Meditation giver dybde i oplevelsen af livet, naturen og andre mennesker.
  • At have tid til at meditere og få undervisning i det, er noget af det, der rører mig dybest.

LÆS MERE

Detaljer

Dato:
7. februar
Tidspunkt:
19:30 - 20:00
Series:
Pris:
30 kr.
Begivenhed Kategorier:
,
Hjemmeside:
View Website →

Arrangør

MindRetreat
Telefon:
40278385
E-mail:
am@mindre.dk
Se Arrangør hjemmeside

Andet

Underviserens uddannelse
Øvrige uddannelser
Sprog
Dansk
Undervisningsform
Online
Målgruppe
For alle