Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Nytårs retreat ved Rørbæk Sø

30. december 2020- 10:00 - 1. januar 2021- 15:30

2900 kr.

Nytårstiden er for mange den tid på året, hvor der gøres status over det år, der er gået og ser fremad mod det år der kommer. Det er samtidig en tid, hvor vi bevæger os os mod lysere tider; vintersolhverv og juledagene er fortid.
Lige her midt mellem fortid og fremtid – kan vi sunde os med det, der rører sig netop nu.

På dette nytårs retreat vil vi have fokus på øjeblikket gennem bevægelse mindfulness og meditation.
Med en nærværende tilgang vil vi lave kropslige øvelser med qi gong yoga og silent walks, så kroppen kan blive et anker, hvor sindet kan få mulighed for at falde til ro.
I processen vil der også være tid til fordybelse og refleksion gennem skriveøvelser, inquiry, kreativ fordybelse og udendørs aktivitet med bla. vandretur og skovbadning.
Det gennemgående program frem til selve nytårsaften vil være en vekslen mellem bevægelse, meditation inde og ude og fordybelse med kreative øvelser alene og sammen med de øvrige deltagere.

Nytårs aften spiser vi middag, synger sange, lave lege og udveksler omkring det, vi dybest set ønsker for os selv og andre for det kommende år.

Nytårs øjeblikket forbereder vi med et særligt ritual.

Retreatet indeholder:

Undervisning i mindfulness, meditation, yoga, qigong, vandring og skovbadning(ophold i naturen, hvor vi iagttager indtrykkene fra sanserne).  En del af tiden vil vi være i stilhed sammen.

Overnatninger i enkelt eller delt dobbeltværelse (der vil være et tillæg for enkelt værelse)
Dele badeværelser

I løbet af dagene skal man være indstillet på at deltage i mindre opgaver omkring madlavning og opvask. Vi bidrager alle med mad tilberedt hjemmefra. Nærmere oplysninger kommer.

Retreatet afholdes på Danakilde www.danakilde.dk ved Rørbæk Sø.

Tidspunkt:

Onsdag d. 30. december 2020 kl. 10 til fredag d. 1. januar 2021 kl. 15.

Det er muligt at ankomme d. 29. december fra kl. 16 mod en ekstra betaling på kr. 300,-

Priser:

1.300kr på enkeltværelse.
1.100kr på dobbeltværelse.
Dækker overnatning samt leje af lokaler

Undervisning: kr. 1.500,-

Er du presset på din økonomi, fordi du f.eks. er studerende eller pensionist er det muligt at få nedsat pris for undervisningen.

Vedrørende COVID19, så sørger vi for at vi passer godt på hinanden. Vi følger de anvisninger der er givet; ekstra rengøring, afspritning af håndtag mv., udluftning og god afstand til hinanden i kursuslokale og ved måltiderne.

Kursusleder:

Hanne Ravn.

Har mere end 30 års erfaring med praksis i meditation og mindfulness. Har afholdt kurser gennem mange år i personlig udvikling, håndtering af stress, MBSR mindfulness kurser og retreats med meditation, yoga og qi gong.

LÆS MERE

www.hanneravn.dk

Detaljer

Start:
30. december- 10:00
Slut:
1. januar 2021- 15:30
Pris:
2900 kr.
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

Hanne Ravn
Hjemmeside:
www.hanneravn.dk

Andet

Underviserens uddannelse
MBSR-lærer fra Aarhus Universitet/UMass
Sprog
Dansk
Undervisningsform
Fysisk fremmøde
Målgruppe
For alle

Sted

Rørbæk Sø
Rørbækvej 13, Give
Vejle, Region Syddanmark 7323 Danmark