Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

MBSR forløb med Lars Damkjær

19. januar 2021- 18:30 - 21:00

4650 kr.

MBSR 8- ugers mindfulness kursus
Intensiv forskningsbaseret mindfulness undervisning og intervention.
Bygger på Jon Kabat-Zinns 8-ugers forløb fra Center For Mindfulness, USA.

Kommende MBSR 8-ugers kurser i Gentofte:
Opstart tirsdag d. 19. januar 2021 (ÅBEN FOR TILMELDING)

MBSR-kurserne er for dig der ønsker at fordybe dig i et eller flere af disse fokusområder:

  • lære mindfulness meditation og opbygge en meditationspraksis.
  • øge dit fokus og din bevidsthed.
  • udvikle intuition, indre ro, glæde og overskud.
  • håndtere stress og stressrelaterede lidelser.
  • kommunikere med større autenticitet og nærvær.

Mindfulness Based Stress Reduction (MBSR) har siden sin udvikling i 1979 på Center for Mindfulness i USA v/ Jon Kabat-Zinn, været anvendt med slående positive resultater til mennesker med forskellige lidelser så som stress, kroniske smerter, forhøjet blodtryk, søvnproblemer, depression og angst. Forskningsresultater fra bl.a Massachusetts University har vist at denne form for opmærksomhedstræning over tid, giver vedvarende symptomreduktion og har dybtgående og positive effekter på deltagernes holdninger, adfærd, selvopfattelse samt følelsesmæssige intelligens. De positive resultater kan allerede ses efter deltagelse i et 8-ugers MBSR-program.

I dag er MBSR og mindfulnesstræning, en anerkendt og verdensomspændende metode, som anvendes lige så meget af mennesker, der ikke har fysiske eller psykiske symptomer, men blot ønsker at være mere tilstede i nuet og leve livet mere fuldt i kontakt med sine sande værdier, ønsker og livsformål. MBSR og mindfulness træning er et område af participatory medicine, hvor det at komme i behandling for sygdom eller på anden måde at få kontakt med vores sundhedssystem, er forbundet med at komme mere til stede i livet. At få en dybere forståelse af sig selv og livets muligheder og deltage i egen rehabilitering.

Kurserne er åbne for alle interesserede, både nybegyndere samt erfarne meditationsudøvere og mindfulness praktikere. Det er således ikke kun for folk med stress eller stressrelaterede lidelser (fysiske smerter, depression eller angst mm.), men for alle der ønsker at lære mindfulness og meditation og opnå øget nærvær, indre ro, fokus, større selvindsigt samt dybere relationer i livet. Arbejder du professionelt med andre mennesker, vil du på kurserne kunne udvikle dig såvel fagligt som personligt. MBSR er ikke terapi, men er træning i det bevidste nærvær, opmærksomhed og egen-omsorg.

Underviser:
Lars Damkjær har mere end 20 års erfaring med meditation og yoga.
1-årig uddannelse til MBSR instruktør (300 timer), cand. comm., coach, yogalærer og forfatter til bogen “Mindre stress, mere nærvær“. Uddanner Yinmind instruktører og stress coaches.

Tirsdagskursus med opstart 19. januar 2021 
8 tirsdag aftener og en hel søndag. I alt 26 timers undervisning.

19.1
26.1
2.2
9.2
23.2
2.3
9.3
16.3

Fra kl. 18:30-21:00.

Hertil en hel Lørdag d. 6.3 kl. 11:00-17:00 med stilhedsdag.

Bemærk ingen undervisning i  vinterferien i uge 7.

Der må påregnes 1/2 – 1 times individuel hjemme træning dagligt. Til dette udleveres guidede øvelser i app eller mp3 filer samt kursusmanual som pdf-fil.

Efter et MBSR kursus kan du fortsat udvikle din meditationspraksis og fordybe dig yderligere i mindfulness eksempelvis på stilhedsdage, retreats, weekendkurser, 1-årigt Grundkursus i mindfulness og uddannelse til Uddannet Mindfulness Instruktør mm.

COVID 19 forholdsregler:
Vi følger retningslinier for forebyggelse af Covid19 og har derfor sat max deltagerantal ned. Deltagerne skal selv medbringe tæppe og pude. Man kan godt låne yogamåtter, men skal i så fald lægge et medbragt håndklæde ud over.

Adresse
Avlsgården (Bernstorff Slotshave), Ved Slotshaven 3, 2820 Gentofte.
Ligger 400 meter fra Gentofte S-tog station.

Priser
8-ugers kurset koster kr. 4.650,- for private selvbetalere og 5.650,- kr. for fradragsberettigede / selvstændige, virksomheder og organisationer etc.
Inklusiv træningsfiler samt udførlig kursusmanual.
For momspligtige tillægges ovenstående priser 25% moms.

Reduktion i prisen på MBSR kurser
Har du som studerende, pensionist, arbejdsløs eller af anden grund brug for at betale mindre kontakt os gerne. Vi tilbyder rabat på kr. 500,- og mulig betaling i to rater.

Rabat ved gentagelse af kurset
Som en fast løbende rabat tilbydes alle deltagere fra MBSR 8-ugers kurser hos Heinrich Birk Johansen, kr. 1000,- i nedsat kursusbetaling ved gentagelse af et eller flere efterfølgende MBSR 8-ugers kurser.

Tilmelding: [email protected]

Ved tilmelding oplyst venligst:
Hvilket kursus du ønsker at deltage på.
Om du er privat deltager; fulde navn, adresse og tlf.nr.
Om du er selvstændig/fradragsberettigede/firmabetalt; firmanavn, adresse, att., tlf.nr.
Hvordan du har fundet frem til dette kursus (avisannonce, facebook, hjemmeside, nyhedsbrev, anbefalet af andre, henvist fra læge/psykolog eller andet).

Når tilmeldingen er modtaget, afsender vi en betalingsmail. Først når betaling er registreret er pladsen på kurset sikret.

Bemærk at deltagelse i MBSR 8-ugers/weekend kurser ikke giver kompetence til at videreformidle/undervise i mindfulness øvelser.

Til- og frameldingsbetingelser
Tilmelding til kursus er bindende og ved framelding tilbagebetales indbetalt kursusgebyr ikke. Bemærk at deltagelse først er endeligt sikret når kursusindbetaling er modtaget.

Bliver man undervejs i kurset forhindret i at komme til undervisningen, refunderes disse gange ikke. Det ikke er muligt at tage missede kursusgange på et senere kursus. med mindre man inden kursusstart har gjort opmærksom på dette. Dog max. to kursusgange.

LÆS MERE

Detaljer

Dato:
19. januar 2021
Tidspunkt:
18:30 - 21:00
Pris:
4650 kr.
Begivenhed Kategori:

Andet

Underviserens uddannelse
MBSR-instruktør fra Mindfullife
Sprog
Dansk
Undervisningsform
Fysisk fremmøde
Målgruppe
For alle

Sted

Avlsgården
Ved Slotshaven 3
Gentofte, Region Hovedstaden 2820 Danmark