Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

MBSR – 8 ugers mindfulness-kursus

29. september- 17:00 - 19:30

1600 kr.
Lene Møbjerg Toft

Oplever du en stresset hverdag, og ønsker du mere ro og balance i dit liv?

MBSR-kurset er for alle, der gerne vil have mere nærvær, ro og glæde i deres hverdag. Det kan også være til dig, der oplever søvnproblemer, tankemylder, uro og bekymring, angst eller smerter i kroppen.

Om MBSR

MBSR (mindfulness-baseret stressreduktion) er et 8 ugers videnskabeligt veldokumenteret træningsprogram. Det er udviklet på University of Massachusetts i USA af den amerikanske professor Jon Kabat-Zinn i 1979. Siden har det været anvendt over hele verden til mange forskellige målgrupper.

Kursets opbygning

Forløbet består af:

  • et orienteringsmøde
  • 8 undervisningsgange (2,5 time)
  • en hel fordybelsesdag i stilhed

Derudover vil der være 30-45 minutter træning på egen hånd derhjemme 6 gange ugentlig. Du vil få tilsendt lydfiler med guidede meditationer til hjemmearbejdet.

Øvelser

MBSR-holdet er et intensivt forløb, hvor vi træner evnen til at være opmærksomt tilstede i det nuværende øjeblik, uden at dømme. Træningen består af en række praktiske mindfulness-øvelser, som fx liggende kropsscanning, blide yoga-øvelser og siddende meditationer.

Undervisning

Mindfulness-øvelserne suppleres med samtale om oplevelser og erfaringer. Der undervises også i stressfysiologi og kommunikation, samt i vores måde at forholde os til vores tanker, følelser og adfærd.

Målgruppe

MBSR er ikke terapi, men træning i bevidst nærvær, opmærksomhed og egenomsorg. Det er ikke kun for folk med stress, men for alle der ønsker at lære mindfulness og opnå øget nærvær og større selvindsigt.

Gratis orienteringsmøde

Inden du tilmelder dig MBSR-holdet, inviteres du til et gratis orienteringsmøde, hvor vi gennemgår kursets form og indhold. Her kan du møde underviseren, prøve en enkelt øvelse og stille spørgsmål.

Orienteringsmødet er åbent for alle og det er en god ide at deltage, også selvom du kender kurser og ved, at du vil gå på holdet.

Tid og sted

Kurset afholdes på Leragergård, Vældegaardsvej 30, i Glostrup.

Datoer:

  • Orienteringsmøde: Onsdag 15. september fra fx 18-19.30
  • 1 session: Onsdag 29. september: 17.00-19.30
  • 2. session: Onsdag d. 6. oktober: 17.00-19.30
  • 3. session: Onsdag d. 13 oktober: 17.00-19.30 (bemærk: ingen undervisning i d. 20 oktober pga. efterårsferie.)
  • 4. session: Onsdag d. 27 oktober: 17.00-19.30
  • 5. session: Onsdag d. 3. november: 17.00-19.30
  • 6. session: Onsdag d. 10. november: 17.00-19.30
  • 7 session: Onsdag d. 17 november: 17.00-19.30
  • Stilhedsdag: Lørdag d. 20 november fra 10-17.00
  • 8. session: Onsdag d. 24 november: 17.00-19.30

Tilmelding hos FOF

Du tilmelder dig hos FOF Københavns Omegn

Spørgsmål til kurset

Du er meget velkommen til at kontakte mig på [email protected], hvis du har spørgsmål til kurset – KH Lene Møbjerg

Detaljer

Dato:
29. september
Tidspunkt:
17:00 - 19:30
Pris:
1600 kr.
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Lene Møbjerg Toft
E-mail:
lmt@mindfulnessguiden.dk
View Arrangør Website

Andet

Underviserens uddannelse
MBSR-lærer fra Aarhus Universitet/UMass
Sprog
Dansk
Undervisningsform
Fysisk fremmøde
Målgruppe
For alle

Sted

Leragergård
Vældegaardsvej 30
Glostrup, Region Hovedstaden 2600 Danmark